tirsdag den 27. juli 2010

Plingeling

I dag tog jeg Arthur i bæreselen og gik en tur i Blockbusters byttebørs, så Mejse kunne få ryddet op i sit skab og gjort plads til sidste uges loppefund.
Jeg købte to relaterede film - nok mest fordi de tilfældigvis begge var der til en 20'er per styk.


Den ene er den franske naturfilm 'March of the Penguins', som vandt en Oscar i 2005 for bedste dokumentar. Den pris synes jeg er givet godt ud - for sjældent har jeg set noget så smukt. Handlingen strækker sig over ni måneders vinter på Antarktis, hvor kejserpingvinerne går på land og vralter mod deres yndlingsynglested...

Nu kommer Mejse lige ind med et glas frisklavet jordbær/rabarber-saft, toppet med danskvand, som de siger på Åen - det er fandeme lækkert!

Mange af pingvinerne skrider i svinget. Nogle gange bogstaveligt talt, for isen er jo glat, og det er altså ret sjovt. Andre gange i overført betydning, og så er det altså ret sørgeligt.
Farerne lurer overalt! Til vands svømmer store sæler med skarpe tænder under den tykke is; i luften svæver rovfugle med spidse næb mellem isbjergenes toppe; på land hærger vinterens bidende kolde snestorme.
Det er hård verden for en nyfødt, forsvarsløs pingvinunge - og for en følsom ung mand, som selv lige er blevet far og så sent som i dag har båret sin søn på mavsen.

Hele herligheden er smukt fortalt af Sofie Gråbøl & fantastiske Søren Sætter-Lassen, som har holdt til på det Kongelige Teater i mange år og desværre ikke kommer så meget ud. De fortæller historien fra henholdsvis hunnernes & hannernes side, og det er genialt, eftersom kønnene hele tiden skiftes til at marchere fra fødested til sted med føde.
Man får fornemmelsen af at følge én enkelt pingvinfamilie på deres nærmest umulige rejse, selvom det højst sandsynligt ikke er tilfældet.


Den anden film er parodien 'Farce of the Penguins', som jeg flere gange har kigget på til min spoof-samling. I den engelske udgave af originalversionen er der blot én fortæller; Morgan Freeman, så i denne her er det naturligvis parodien på alle negere (inklusive sig selv); Samuel L. Jackson.
Jeg smed filmen i afspilleren, men jeg må indrømme, jeg hev den ud igen efter tyve minutter, for der var simpelthen for langt mellem snapsene. Filmen viser dyrene med voice-over, men det er kun sjældent, at deres bevægelser & generelle levevis bruges i handlingen, hvilket gør det lidt ligegyldigt.
Ligesom 'March of the Penguins' varer den lige under halvanden time, og den spilletid kunnet med fordel have været kortet ned.
Eller måske skal jeg blot vente til en dag, jeg er i det rigtige humør, og har fået den smukke original lidt på afstand.

Efter et hurtigt kig på Wikipedia, kan jeg se, jeg skal ud og have skaffet mig endnu en dokumentarfilm; Al Gores 'An Inconvenient Truth'. Så er jeg nemlig rustet til dette crossover fra Amazon:



1 kommentar:

KrudtuglensMor sagde ...

Normalt er jeg slet ikke til natur- og dokumentarfilm... Nej, stik mig en tudetøsefilm og jeg er klar!
Men må sige jeg blev revet med i denne anmeldelse, måske fordi der også kom personlige indslag, som hjemmelavet saftevand og en nybagt følsom far ;)
Og jeg var HELT færdig over din beskrivelse af rundvisningen for Arthur ;)

Send en kommentar