I går var det Mortensaften, og på den århusianske restaurant Thors Mølle, hvor jeg har arbejdet som tjener i flere år, er det lig med travlhed udover det sædvanlige. Det er det arrangement, der tages allerflest gæster ind til, men alligevel er de 120-150 pladser revet væk, når aftenen oprinder.
Jeg har ikke haft mange arbejdsdage på Thors Mølle, siden vi fik Arthur, men da chefen spurgte, om jeg havde lyst til at servere tre-retters Mortensaftensmenu sagde jeg straks ja. For det kan godt være, Thors Mølle er et godt sted at gå ud at spise, men det er ingenting i forhold til, hvor skønt det er at servere maden derude. Og lige præcis på denne traditionsrige højtidsaften er Orangeriet, Pejsestuen og Skovstuen fyldt til bristepunktet med søde stamgæster, som smiler, hver gang man suser forbi deres bord, spørger interesseret til, hvad man laver til hverdag og joker dumt om, hvorfor man dog går så langsomt. For det gør man ikke!
Nå, men jeg fik serveret en hulens masse lækre menuer bestående af gravad laks, naturligvis and i midten og panna cotta plus det løse, og gik derfra i god tid til at nå det sidste tog mod Viborg. Med en hel kasse vin i armene.
11 flasker for at være helt præcis!
Et par hvide, Chablis og Sancerre, og en hel del rød, deriblandt tre flasker fra det fænomenale italienske hus Feudi di San Gregorio. Én af dem blev åbnet i aften til et rødt stykke kød med hjemmelavet bearnaisesauce og saltbagt knoldselleri*.
Ummenum og guffeliguf!
*) Jeg har i flere år søgt efter en opskrift på denne lækre saltbagte knoldselleri, og minsandten om ikke Price-brødrene havde det på programmet på deres kødfri dag i sidste uge. Knoldsellerien indstøbes totalt i fugtigt køkkensalt, bages i ovnen ved 200°C, hakkes fri af indstøbningen og smager så fantastisk, at det slet ikke er til at tro ens egne løg.
Altså... smagsløg.
