mandag den 26. juli 2010

Frugtforvirring

I dag gik Mejse & jeg forbi Netto i Thordvaldsensgade, hvor vi så en plakat for Christopher Nolans nye film, 'Inception'; et surrealistisk sci-fi-drama, som foregår langt inde i sindet, hvor virkeligheden & fantasien sammen skaber en forunderlig drømmeverden.

Jeg har altid interesseret mig for den tankerække en enkelt impuls sætter i gang - her følger en lille tredelt historie, som ganske enkelt viser, hvordan hjernen kan spille én et puds:

1. Hovedrollen i 'Inception' spilles af Leonardo DiCaprio, og da vi så reklamen, kom vi straks til at tale om, hvilket fremragende talent denne unge skuespiller besidder.
I 'Titanic' var han både karismatisk & charmerende, men det overskyggede ligesom også alt andet i dé tre og en halv time. I dag er det er det et uomgængeligt faktum, at han er fantastisk dygtig og ét Hollywoods stærkeste kort, sammen med blandt andre Johnny Depp.

2. Koblingen mellem Depp & DiCaprio mindede mig om da vi, for noget tid siden, ikke kunne komme i tanker om titlen på en bestemt film, i hvilken begge de herrer medvirker. Det udviklede sig dengang til ét af de øjeblikke, hvor man intet andet kan foretage sig, før man husker det, man havde glemt.
Endelig kom jeg i tanker om, at det havde noget med en citrusfrugt at gøre!
Appelsin? Narj.
Mandarin? Afgjort ikke!
Citron? Lime? Nej.
Blodappelsin? Tæt på...
GRAPE! Der var den! 'What's eating Gilbert Grape?' var filmens titel.
Jeg husker ikke, at jeg nogensinde direkte har tænkt en sammenhæng mellem navnet & frugten, men min underbevidsthed hjalp mig altså på vej.


3. Ved Republic of Fritz Hansen på hjørnet af Vester Allé & Vestergade gik det pludselig op for mig, at min hjerne havde snydt mig. Jeg stoppede op, så Mejse i øjnene og mindede os begge to om, at det engelske ord grape slet ikke betyder grape på dansk - men derimod vindrue. En grape hedder grapefruit, og siden har jeg haft migræne over at tænke på, hvorfor min hjerne ikke udnyttede de informationer fra starten af.

Det er en skam 'Inception' først har Danmarkspremiere på torsdag - for jeg er så klar lige nu...!

2 kommentarer:

Anette Pedersen sagde ...

Hold da op hvor er det du skiver lige præcis DIG... Sådan har din tankegang været siden du var.... ja, ikke ret gammel. Du har brugt oceaner af tid på tanker, film, læsning og at skrive - MEN du er F...... også god til det. Knus MOR

Karen Klarbæk sagde ...

Helt skøn tankerække. Og du har ret, "undersættelser" snyder os kortvarigt.
Men jeg har har (som du og andre sikkert også har)nogle ord, der hjælper mig med til at huske ting. F. eks. bor vores venner i nummer 100juleaften.
Eller F.eks. udtalemåder, der gør at man kan stave til umulige ord o.s.v.
Dit indlæg gav lige at tænke over.
Tak for det.

Send en kommentar