onsdag den 18. januar 2012

Jens


G. I. Joe, eller Action Force som det vist hed herhjemme, var noget af mit yndlingslegetøj, da jeg var yngre. Vi tog dem med ud i haven og byggede baser til dem af kviste og grene, lod dem svømme i guldfiskenes bassin eller sejle på små stykker træ. De klatrede op i buskene og sprang fra blad til blad, eller sad musestille i toppen af en blomst, vel camoufleret, så de kunne udspionere fjenden.

Jeg besluttede, at jeg måtte se Stephen Sommers filmatisering, 'G.I. Joe: The Rise of Cobra', da den havde premiere for to år siden. Det blev en sjælden alene-tur i biografen, for Mejse gad simpelthen ikke. Jeg var da også en anelse skeptisk, men jeg må indrømme, at der var rigtig god underholdning i denne ultra-actionmættede film. 
I år kommer så fortsættelsen med den ret så nederen og to'er-agtige titel; 'G.I. Joe: Retaliation'. Meget få fra det oprindelige cast er tilbage på rollelisten, men til gengæld har Dwayne Johnson og Bruce Willis sagt ja til at spille med (musklerne). Stephen Sommers har overladt instruktørstolen til Jon M. Chu, som stod bag en af sidste års store succeser; 'Justin Bieber: Never Say Never' (!)
Ja, det tegner jo ikke alt for godt, men jeg synes faktisk traileren ser vældigt underholdende ud på den der frygteligt dumme måde, som kun det største bæger popcorn yder retfærdighed.
Jeg tror nok, jeg er på!?




7 kommentarer:

Katrine sagde ...

Hvad er det lige der sker i baggrunden på det nederste billede..? O.o

Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents sagde ...

Hvad er det lige der sket i forgrunden på det nederste billede..?

Jesper Pedersen sagde ...

Ang. baggrunden: Måske er Moe fra 'Wall-e' ved at give en kentaur et blæs... men kun måske. Det er Mejse og Arthur, der har leget med dem... så i virkeligheden er det nok ikke tilfældet.

Ang. forgrunden: Hæhæ!

Jesper Pedersen sagde ...

Det er åbenbart Asger, der har leget med Moe og kentauren... så er der jo ikke grænser for, hvad det skal forestille!

Jesper Pedersen sagde ...

Undskyld, minotauren!

Kras Kjaerholm sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Kras Kjaerholm sagde ...

I have never!!! Er det noget Arthur har fortalt dig?

Send en kommentar