tirsdag den 27. september 2011

TV! om TV! er godt TV!


'TV!TV!TV!' er det bedste der er sket for licensbetalerne siden Mikkel Munch-Fals anmeldte film i 'DR2 Premiere'. Nu er programmet endelig tilbage efter en velfortjent sommerferie. 

I går aftes var der sæsonpremiere på DR2s 'TV!TV!TV', hvori den underskønne Ane Cortzen fortæller alle os naive seere om, hvordan fjernsynet egentlig fungerer. Vi har en tendens til at tro på alt, hvad vi ser i fjernsynet, men sandheden er naturligvis, at fiktionen er lige så stor, når vi sidder i vores sofa med remoten i hånden, som når vi går ind i biografens mørke. 
Hvert program har et aktuelt tema, men historiske klip og perspektivering til journalistikkens grundbegreber gør, at 'TV!TV!TV!' er tidløst. I hvert fald så tidløst, at man sagtens stadig kan se forårets programmer og føle sig kosteligt underholdt og -vist.

Mandagens program handlede naturligvis om valgkamp - hvem vandt egentlig kampen om vælgernes gunst? TV2 eller DR1?! Vældigt interessant, ikke mindst at se operachef og filminstruktør Kasper Holten proppe en berettermodel nedover valgaftenen og sammenligne den med en hvilken som helst af sommerens blockbustere. Der lægges oven i købet op til en fortsættelse!

Hvis du ser TV, så bør du også se TV!TV!TV!

2 kommentarer:

Cecilie L. sagde ...

Ja - det er et fantastisk program! Nok det bedste der overhovedet er...

Anonym sagde ...

Ja jeg er nød til at erklærer mig enig, det er den smukke kombination af intelligens, satire, underspillet humor og reelt indhold, minder mig om Rytteriet, og om gode gamle Bogard.

Send en kommentar