mandag den 19. september 2011

Dybt godnat


Om de mange scener i ultraslowmotion og Matrix-agtig time-slice simpelthen fik lullet mig i søvn, eller om jeg bare var meget træt, ved jeg ikke. Faktum er, at jeg kun var vågen ⅔ af 'Resident Evil: Afterlife'.

Jeg er ellers ret vilde med Milla Jovovich og hendes overseje Alice, men jeg må jo nok desværre indrømme, at denne film nummer fire skuffer en anelse. Jovist missede jeg enkelte scener, fordi jeg sov, men der forekommer mig ikke at være så meget historie at gå glip af.
Dramaet var skåret ned til sidehistorien om en mand og en kvinde, som måske/måske ikke var søskende, og de mange tusinde zombier, som ellers stod i venteposition filmen igennem, blev ligesom bare stående.
Og så var Millas tøj ikke særligt sejt i forhold til hendes fede kluns i 'Resident Evil', 'Resident Evil: Apocalypse' og 'Resident Evil: Extinction':


Der var et par gode idéer undervejs, men de bliver overhovedet ikke udnyttet. Tænk bare hvor meget drama, der ligger i en indespærret mand alene i et fængsel, som påstår han er ufarlig - men hvorfor er han så ikke blevet sluppet løs sammen med de andre fanger, da verden gik af lave?!
Her ville være stof nok til flere afsnit af 'The Walking Dead', men 'Resident Evil: Afterlife' kaster blot bolden op og lader den så falde til jorden igen med en DUNK!

Filmen ender meget pludseligt med en cliffhanger, der sætter nye grænser for, hvor fræk man egentlig kan være overfor sit betalende publikum.
Desuden er 'Resident Evil: Afterlife' pinligt kort, især når man tænker på, at al den slowmotion må have fordoblet varigheden.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar