Værd at kæmpe for

Ja, så kom jeg altså hjem fra Frankrig halvanden uge før tid. 

Vi blev færdige med at plukke druer i fredags, og eftersom det gav mere tid til at savne, sprang jeg på det første, det bedste - og realistisk set nok også det eneste lift - der bød sig. 

Klokken 11 søndag formiddag satte jeg mig ind i en tætpakket Skoda i Bourgogne tilhørende en på daværende tidspunkt totalt ukendt Amagergenser, og halv syv mandag morgen satte jeg nøglen i døren her i Viborg. 

Det har været en fantastisk og meget autentisk oplevelse at plukke vindruer for familien Lespinasse på deres vingård Domaine du Maupas. Men guderne - og nok især Dionysos - skal vide, det har været hårdt!

Mine pegefingre har været åbne sår og neglene sorte som kul. 

Et par piger fra klassen fandt ud af, at man kunne vaske snavset væk med kalkfjerner(!), men jeg stoler på at tidens tand stødt og roligt bider fra sig - nok især på grund af de føromtalte sår.

I Frankrig har der været vejr til korte bukser, og det har givet en del rifter på skinnebenene, som i øjeblikket kløer som myggestik.

Det varme vejr har resulteret i en bred mørkebrun stribe under ryggen, da jeg har gået foroverbøjet for at få fat i alle de dejlige druer. 

Men den rødvin, der er kommet ud af sliddet, har været alle skavankerne værd! 

Flasken på det øverste billede er en gave fra vinbonden Jacques. Den smager herligt, og vores årgang, som kan købes senere på året, skulle endda blive endnu bedre. Jeg glæder mig til at smage den!