mandag den 26. september 2011

Måske bliver 'Avatar 2' alligevel værd at se


En af dagens nyheder på Filmz.dk beretter, at James Cameron overvejer at optage sine fremtidige 'Avatar'-film med hele 60 billeder i sekundet, modsat de 24 som ellers i mange årtier har været rigeligt. Men man vil aldrig kunne få det fulde udbytte af 3D-teknologien ved 24 fps - frames per second - påstår James Cameron; "3D viser dig et vindue til virkeligheden; den højere framerate fjerner glasset fra det vindue." udtaler han.

Jeg ved desværre ikke så meget om hvor mange billeder det menneskelige øje overhovedet er i stand til at opfange i sekundet, men jeg ved, at jeg endnu har det fulde udbytte af 3D-teknologien til gode. Måske det hjælper med flere fps'er, men jeg tror måske også, man skal bruge nogle ressourcer på at fremstille bedre 3D-briller, eventuelt med styrke for sådan nogle aber som mig.

Og lad mig så til sidst citere en lille replikudveksling fra én af mine yndlingsserier; 'Futurama':

Leela: Fry, you're wasting your life sitting in front of that TV. You need to get out and see the world.
Fry: But this is HDTV. It's got better resolution than the real world.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar