lørdag den 10. september 2011

Kønnenes kamp


Her er to film, som giver udtrykket 'ubeskyttet sex' helt ny mening. 'One Eyed Monster' og 'Teeth' er monsterfilm med henholdsvis penis og vagina i skurkerollen.
Jeg har længe gerne villet se begge, men ikke kunne få snøvlet mig sammen til at købe dem. Da de så pludselig lå side om side i Blockbusters Byttebørs, var jeg nødt til at slå til.

'Teeth' handler om Dawn, en ung pige som finder ud af, at hun lider af såkaldt "vagina dentata", skede med tænder, og dermed kan bide kønsorganet af sin partner under samleje. Den allerførste gang bliver hun selv (næsten) lige så overrasket som det stakkels hankøn, men efterhånden lærer hun at kontrollere sit underliv til både godt og ondt.
Filmen fik flotte anmeldelser ved udgivelsen, så jeg havde nok forventet, den ville være lidt bedre, men den skal have ros for at respektere sin ellers totalt syrede idé ved at balancere fint mellem det realistiske og det absurde. Den er ganske seværdig, og jeg kunne forestille mig, at en flok tøser med pyjamasbukser og krammepuder især kunne få meget fniseri og glæde ud af at se de rullende hoveder i 'Teeth'.




Hvis 'Teeth' er en tøsefilm, er 'One Eyed Monster', meget passende egentlig, en drengefilm fyldt med referencer til hovedværker indenfor sci-fi, horror og hardcore porno. 
Et filmhold tager ud til en øde hytte for at optage en pornofilm med Ron "9¾ inch" Jeremy i hovedrollen. Men alt går galt da Ron Jeremys lange lem bliver besat af et væsen fra det ydre rum, som river sig løs fra kroppen og slår ihjel, blodigt og klistret.
Det er en B-film med dårligt skuespil og dårlige effekter, men jeg synes faktisk den fungerer ganske godt som spooffilm. Den indeholder en masse gode, kreative idéer og får om jeg så må sige tømt pikken som emne.




Som det er tradition indenfor spoofgenren blev 'One Eyed Monster' promovoret med en masse parodiplakater. 'Alien'-versionen er nok den mest vedkommende, da det især er dén, 'One Eyed Monster' hugger fra. Men min favorit er den med Frihedsgudinden nederst til højre. Den er sgu sjov!




2 kommentarer:

Robert Johannes Rasmussen sagde ...

Tak for inspirerende læsning! Helt enig i din vurdering af "Teeth" ... men fed idé at visualisere VD-myten konkret! Og så skal jeg da klart have fat i "One Eyed Monster" ... cool plakatkavalkade, du har lavet, i øvrigt! :-)

Jesper Pedersen sagde ...

Tusind tak, Robert:)

Send en kommentar