tirsdag den 13. september 2011

Hvalens perfekte form


Man kan lære meget af at studere strandede hvaler. Det siger de i traileren for et program om en strandet grindehval på Irlands kyst, som bliver sendt på DR2 i løbet af denne uge. 
Zoologerne vil blandt andet undersøge, hvordan hvaler i det hele taget har fået "the perfect shape of a whale", som det udtrykkes.

"The perfect shape of a whale"
Det lyder lidt sort i mine ører. Næsten som om hvalformen kom først og derefter tilpassede dyret sig på evolutionistisk vis. Jeg tror ikke, naturen fungerer sådan - og hvis en irsk forsker gerne vil undersøge denne teori til bunds, vil jeg godt bede om, han gør det af egen lomme og ikke søger EU-midler.

Men jeg blev glad, da jeg hørte udtrykket "the perfect shape of a whale", for det mindede mig om min yndlingsforfatter, englænderen Douglas Adams, og hans sjove science fiction-mesterværk 'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy'.
Tanken om at formen kommer først passer perfekt ind i hans Monty Python'ske humor, som nok er absurd, men altid har grobund i videnskaben og filosofien. 

Faktisk handler ét af de bedst kendte afsnit fra 'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy' netop om en hval.
Herunder er et klip fra bogens filmatisering, hvor to varmesøgende missiler på usandsynlig vis er blevet forvandlet til en kaskelothval og en vase med petunier, som nu falder mod jorden i en vældig fart. 

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Samson og Sally..,, Suk!

Sigurd sagde ...

Haha - det er et fantastisk udtryk!

Jesper Pedersen sagde ...

Jeg tænkte nok, du ville kunne lide det, Sigurd :)

Og ja, der findes mange gode klassikere indenfor hvaltemaet. Blandt andet 'Samson & Sally' :)

Send en kommentar