torsdag den 15. september 2011

Film om forhudsforsnævring


Det sorthumoristiske ungdomsdrama 'Skyskraber', som har premiere i dag i en håndfuld biografer landet over, handler om 17-årige Jon, som lider af forhudsforsnævring. Det er meget få film, som har behandlet dette tabubelagte emne, og derfor er det også værd at bemærke, at instruktøren Rune Schjøtt har gjort det hele to gange.

Første gang var med kortfilmen 'Pandasyndromet' fra 2006. Her følger vi Bjørn (pandabjørn) hvis højeste ønske er at have sex med en pige, men det tillader hans forhudsforsnævring ham ikke. Efter en omskæring er Bjørn sikker på, han skal til at være en fandens karl på lagnerne, og da storesøsterens søde veninde tilbyder at tage hans mødom i fødselsdagsgave, bliver han ellevild. 
Men nok er forhuden fjernet - det er usikkerheden bare ikke.


'Pandasyndromet' er en både sjov og rørende lille film, som i øvrigt er forfriskende/skræmmende ligefrem i behandlingen af emnet. Den er udkommet på dvd-antologien New Danish Screen 001, som kan lånes på biblioteket.

Heldigvis er 'Skyskraber' tilsyneladende ingen halvanden times udgave af 'Pandasyndromet'. Tematikken er ens og det tidsmæssigt udefinerbare vakuum af et univers går igen i begge film - men persongalleriet er vidt forskelligt. 
Især faderrollerne er meget forskellige. Kristian Halkens far i 'Pandasyndromet' ser gerne sin søn nedlægge pigerne på stribe, så han ikke ender som sin onkel, der aldrig blev omskåret. 
Modsat bilder Morten Suurballes far i 'Skyskraber' sig ind, at der er en årsag til sønnens forsnævring, og han tillader derfor ikke Jon at blive omskåret. Og det er så her den fordrukne dyrelægemor kommer ind i billedet(!)



'Skyskraber' er blevet omtalt med flotte ord af de første anmeldere, og ligeså er i øvrigt filmens lækre soundtrack skrevet udelukkende af Mews forsanger, Jonas Bjerre. Det kan lyttes igennem på Grooveshark, og det har jeg allerede gjort mange gange.

9 kommentarer:

Pernille sagde ...

Hvordan er det lige man logger ind for at se den film? Har prøvet med både lånerkortsnummer og personnummer og den kode jeg bruger på biblioteket, men jeg må ikke logge ind? :( Nu er jeg ellers blevet mega nysgerrig efter at se den film! Med venlig hilsen Pernille

Jesper Pedersen sagde ...

På Viborg bibliotek bruger vi sygesikringskort, så jeg logger ind med mit cpr-nummer og min kode. Og så vælger jeg Viborg bibliotek i panelet nedenunder.
Hvis du har prøvet både med lånerkortnummer og personnummer har jeg desværre ikke noget forslag. Prøv at kontakte dit bibliotek og spørg dem:)

Pernille sagde ...

Hvor er det panel henne? Det kan jeg ikke se.. Arj, hvor er det bare træls!

Jesper Pedersen sagde ...

Undskyld, Pernille, det er mig, der har taget helt fejl. Filmstriben er delt op i forskellige sektioner, og dén 'Pandasyndromet' ligger på, kan man tilsyneladende ikke bare se film på. Undskyld!
Men 'Pandasyndromet' kan stadig lånes på biblioteket sammen med en masse andre gode kortfilm på New Danish Screen 001.

Hvis du stadig gerne vil se film på Filmstriben.dk, kan du gå ind på forsiden og trykke på "Lån film på biblioteket":)

Anonym sagde ...

Har du forhudsforsnævring?!

Pernille sagde ...

Jeg kan slet ikke finde den, så jeg kan låne den? Nå, jeg må spørger på biblioteket, når jeg skal derned i morgen :)

Mange tak for hjælpen, og tak for inspirationen!

- Pernille

Jesper Pedersen sagde ...

Pernille, du kan bestille den over Bibliotek.dk. Bare søg under film på "new danish screen 001"

Anonym, nej,

Pernille sagde ...

Tak! Så fandt jeg den og fik den bestilt :)

Anonym sagde ...

Jesper, okay:)

Send en kommentar