mandag den 8. august 2011

Starten på et nyt liv


Klokken er 22 - meget mere end den burde have været, at dømme ud fra randerne under mine blodsprængte øjne - og jeg nyder et stykke knækbrød og 5 cl Brøndums-snaps. Det er vel, hvad man kan kalde mit aftensmåltid, eftersom jeg ikke har fået andet at spise siden i eftermiddags. Det minder mig om dengang, jeg flyttede hjemmefra til et enmandsværelse på Morsø Gymnasiums kollegium.

Sådan bor jeg ikke længere! Ordrebekræftelsen på tre Nutcase-hjelme købt med 7% familierabat, som for et par timer siden blev tilføjet min mailindbakke, er blot det seneste bevis derpå. 

Om præcis en uge skal Mejse og jeg cykle til hver vores skole i hver sin ende af Viborg. Midt i det hele bor en sød dagplejer, som skal passe Arthur, mens jeg kokkerer på Passion for Mad og Mejse regner løs på Handelsskolen. 

2 x SU er ikke lig med én imponerende indtægtskilde, og selvom vi har aftalt hvordan pengene skal forvaltes på vores nye samlede familiekonti, er jeg et nervevrag. Hvordan skal vi dog leve? Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kan leve - men hvordan?! 

Kun det bedste er godt nok til Arthur! Men selv et tilsyneladende åbenlyst valg mellem 8 sprøde, saftige Pink Lady til 25 kroner og 16 halvtørre Jonagored-æbler til en 10'er, bliver vanskeligt. Og desværre synes jeg, at jeg, uanset hvad jeg vælger, vælger forkert. 

Knækbrød og snaps er foreløbigt kulminationen på en tankegang, som går på, at Arthur skal have alt, hvad der er værd at sætte tænderne i. Men bliver man egentlig en bedre far af Aalborg-akvavit og Wasa?

8 kommentarer:

Cesilden sagde ...

I skal nok klare det! Netto, flittig madplanlægning, forældre (!) og bagning - ligesom os andre på SU :)

Onkel Anne sagde ...

Hva' er du så stoppet i vuggestuen? Men jeg er sikke en dejlig familie I har hinanden :)

Jesper Pedersen sagde ...

Cesilden, tak for tilliden... selvfølgelig skal vi nok klare den. Men som skrevet er jeg meget spændt på at se hvordan:)

Onkel Anne, stillingen løb kun over to og en halv måned, så det passede lige med at jeg kunne holde lidt ferie inden studiestart:)

Anonym sagde ...

Pink Lady er ikke kvalitet! Det er et overbesprøjtet lorteæble!

Men lige om lidt kommer der danske æbler overalt og personligt ved jeg at der er adskillige steder i Viborg hvor det er godt at gå på æblerov!

SU kan man leve på! Vi har levet på 2xSU med eget hus, bil, hest og 80% økologisk... utroligt, men sandt!

Så væk med knækbrøddet (aka. tudekiksen) og smil i stedet for!

Katrine

Onkel Anne sagde ...

Katrine hvilken sten levede I på? for den vil jeg da gerne prøve ;)

Anonym sagde ...

HÆ... jamen i dag virker det også helt usandsynligt at vi gjorde det... men det gjorde vi sgu!

Vi boede billigt! Bilen var noget gammelt lort, men den kørte... men ellers tror jeg bare at vi prioriterede en hel masse ting fra dengang (vi var sgu endda på 3 skiferier i den periode og en tur til Barcelona!!)

I dag kan det ikke lade sig gøre... det tror jeg ikke på... på den anden side har vi nu 2 biler, en gård som er sat i stand, 2 heste, katte, får, høns, barn og et mere på vej, spiser godt og jeg er endda på SU!

Måske er det fordi vi er semi selvforsynende?! men på den anden side koster det også at fodre høns og får op til at kunne æde dem senere...

Jeg ville gerne dele den sten med folk hvis jeg anede hvordan man gjorde?

Katrine

Anonym sagde ...

Og du kommer OGSÅ fra Viborg... jamen det var sgu da uhyggeligt!! :D

Katrine

Anita Konge sagde ...

I er velkomne til at gå på æblerov i vores have, det er friskt og lækkert det hele:)

Send en kommentar