fredag den 30. september 2011

I dag skal jeg lave mad med Christian Bitz og Claus Holm


Celebritykokkene fra Go' Morgen Danmark, Christian Bitz og Claus Holm, kommer til Viborg i dag. De skal lave mad i forbindelse med et arrangement, De Frivilliges Hus står for - jeg ved ikke rigtigt, hvad det handler om, men jeg har sagt ja til at hjælpe. 
Vi er en fem stykker fra Gastro Trekker-grundforløbet, som skal stille op på Nytorv i eftermiddag i vores fine, rene kokketøj (satans oss', at vi skal tilberede fisk hele formiddagen på skolen). Jeg er spændt på, hvad Bitz & Holm har tænkt sig at lave og måske endnu mere spændt på, hvad de har tænkt sig at sætte os til at lave.

onsdag den 28. september 2011

Det uendelige univers


Én af de vigtige beslutninger, som for mig hænger uløseligt sammen med at blive voksen, har været udskudt i flere år - indtil nu. Beslutningen om, hvilken af to omfattende science fiction-franchises, jeg skal følge. Star Trek eller Star Wars?
Er jeg en Trekkie eller en Star Wars-fan

Beslutningen er som sagt truffet. Omsider, for en uge siden. 
Jeg så en udgave af Filmz TV, som fejrede Star Treks 45 års jubilæum med en 20 minutters resume af de indtil videre seks tv-serier (29 sæsoner; 823 episoder) og 11 spillefilm. Der er ikke noget at sige til, at jeg tidligere har fundet franchisen uoverskuelig - men efter Filmz TV-vært Johan Albrechtsens passionerede gennemgang så jeg pludselig det hele klart. Her var et univers, jeg havde lyst til at udforske! 




Og fandeme, om jeg så ikke samme aften fik kontakt til en mand, som nærmest forærede mig de fem første tv-serier; 'Star Trek: The Original Series', 'Star Trek: The Animated Series', 'Star Trek: The Next Generation', 'Star Trek: Deep Space Nine', 'Star Trek: Voyager' samt JJ Abrams spritnye spillefilm. 
Jeg har så småt taget hul på den oprindelige serie med William 'Kirk' Shatner og Leonard 'Spock' Nimoy, og det er herligt. Denne helt nye blu-ray-udgave af serien indeholder både episoderne, som de blev vist i 60'erne, men det er også muligt at se dem med forbedrede effekter
Det er jo en skarp kontrast til George Lucas' Star Wars-saga, som konstant bliver redigeret til ukendelighed, mens de oprindelige udgaver går i glemmebogen. Det er nok alligevel den bedste grund til at være Trekkie frem for Star Wars-fan!

tirsdag den 27. september 2011

Serenade med ukulele-opbakning


Mine venner fra den århusianske ukulele-trio De Originale Kopier akkompagnerede for noget tid siden et stakkels ungt menneske, som med serenadesang på Århus banegård ville vinde sit hjertes udkårne tilbage.
Jeg var naturligvis på pletten med mit kamera i håbet at få noget dramatik i kassen, og det samme var min gode ven, trioens manager; Morten Hede. Det kom der nogle fine optagelser ud af, som jeg har klippet sammen - jeg elsker at redigere film, men desværre er det ikke så tit chancen byder sig. Her er imidlertid resultatet af sådan en chance:




Måske kan du genkende sangen og sceneriet? Søren Sommer, serenadesangeren, har fået idéen fra den britiske ungdomsserie 'Skins', som er blevet vist på TV2 Zulu. Her akkompagneres én af hovedpersonerne af selveste The Ukulele Orchestra of Great Britain, som i øvrigt er værd at YouTub'e.


TV! om TV! er godt TV!


'TV!TV!TV!' er det bedste der er sket for licensbetalerne siden Mikkel Munch-Fals anmeldte film i 'DR2 Premiere'. Nu er programmet endelig tilbage efter en velfortjent sommerferie. 

I går aftes var der sæsonpremiere på DR2s 'TV!TV!TV', hvori den underskønne Ane Cortzen fortæller alle os naive seere om, hvordan fjernsynet egentlig fungerer. Vi har en tendens til at tro på alt, hvad vi ser i fjernsynet, men sandheden er naturligvis, at fiktionen er lige så stor, når vi sidder i vores sofa med remoten i hånden, som når vi går ind i biografens mørke. 
Hvert program har et aktuelt tema, men historiske klip og perspektivering til journalistikkens grundbegreber gør, at 'TV!TV!TV!' er tidløst. I hvert fald så tidløst, at man sagtens stadig kan se forårets programmer og føle sig kosteligt underholdt og -vist.

Mandagens program handlede naturligvis om valgkamp - hvem vandt egentlig kampen om vælgernes gunst? TV2 eller DR1?! Vældigt interessant, ikke mindst at se operachef og filminstruktør Kasper Holten proppe en berettermodel nedover valgaftenen og sammenligne den med en hvilken som helst af sommerens blockbustere. Der lægges oven i købet op til en fortsættelse!

Hvis du ser TV, så bør du også se TV!TV!TV!

mandag den 26. september 2011

Måske bliver 'Avatar 2' alligevel værd at se


En af dagens nyheder på Filmz.dk beretter, at James Cameron overvejer at optage sine fremtidige 'Avatar'-film med hele 60 billeder i sekundet, modsat de 24 som ellers i mange årtier har været rigeligt. Men man vil aldrig kunne få det fulde udbytte af 3D-teknologien ved 24 fps - frames per second - påstår James Cameron; "3D viser dig et vindue til virkeligheden; den højere framerate fjerner glasset fra det vindue." udtaler han.

Jeg ved desværre ikke så meget om hvor mange billeder det menneskelige øje overhovedet er i stand til at opfange i sekundet, men jeg ved, at jeg endnu har det fulde udbytte af 3D-teknologien til gode. Måske det hjælper med flere fps'er, men jeg tror måske også, man skal bruge nogle ressourcer på at fremstille bedre 3D-briller, eventuelt med styrke for sådan nogle aber som mig.

Og lad mig så til sidst citere en lille replikudveksling fra én af mine yndlingsserier; 'Futurama':

Leela: Fry, you're wasting your life sitting in front of that TV. You need to get out and see the world.
Fry: But this is HDTV. It's got better resolution than the real world.

Arthurs loftsakvarium


Under vores lejlighed ligger en grejbiks, som er et fast stop på ruten fra cykelgaragen til hoveddøren - Arthur er nemlig helt vild med de fiskeklistermærker, som sidder i vinduet. Den anden dag gik Arthur og jeg gik ned i butikken og spurgte biksemanden, om han mon solgte sådanne klistermærker. Det gjorde han, og Arthur valgte selv netop denne fisk, som Mejse, lystfiskerdatteren, mener er en regnbueørred. 
Jeg har sat klistermærket op under puslepladen, som ligger henover Arthurs seng - så nu har han sit helt eget loftsakvarium at falde i søvn og vågne op til. Indtil videre bor der ganske vist kun én fisk i akvariet... men der er jo heldigvis ikke så langt til den nærmeste grejbiks.


søndag den 25. september 2011

Fingerdukker fra Käthe Kruse


Arthur, Mejse og jeg var et smut i Legekæden for at se, om der skulle være noget at bruge et tilgodebevis på. Og det var der! 
Legekæden har en del af disse flotte Käthe Kruse-fingerdukker med stofkrop og træhoveder. Arthur fik klovnen og piraten i julegave af sin moster og nu har vi så købt ridderen, kongen og dragen. Ridderuniverset er i det hele taget ét af mine yndlings, og ét jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at pådutte min søn. 



lørdag den 24. september 2011

De bedste rå varer


Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at McDonald's vil gøre op med rygterne om, at deres Chicken McNuggets og pommes frites ikke har noget med kylling og kartofler at gøre. Men jeg synes ikke, det er en god ide at bruge billeder af ferskt kyllingebryst og rå, uskrællede kartofler. Jeg tænker salmonella og jordbakterier, og det er ikke rart at gøre, mens jeg spiser.

Rasmus, Pingo, Skæg og Pelle


Vi kan godt være stolte af Rasmus Klump i Danmark! Jeg er ikke klar over, hvor kendt han er i udlandet, men herhjemme lever han netop nu højt på en renæssance sammen med sine finske og franske jævnaldrende; Mumitroldene, Barbapapa og Babar.
Som altid når en franchise får sin genkomst produceres der en masse samlebåndsbras, som lige så godt kunne have klistermærker med en hvilken som helst anden figur på. Men ind imellem kan man også finde ting, som respekterer den 60 år gamle bjørn.
Vi har efterhånden fået os en lille samling af både nyt og brugt. 

For nyligt krakkede Mejses bank og min sparekasse var lige på vippen, så vi tog springet og fik lavet fællesøkonomi hos Sydbank. Det har vi ikke fortrudt - især fordi der hører en flot Rasmus Klump-sparebøsse med til Arthurs børnekonto. 
Rasmus Klump har været Sydbanks maskot i flere årtier, og på sommerens loppemarkeder har jeg set de første to Rasmus Klump-sparebøsser af ældre dato, som var noget anderledes, enklere i designet.


Mejse byttede sig for nyligt til dette fine pudebetræk med klassiske Rasmus Klump-motiver. Påklædningsdukkerne nedenunder er fra Tiger og figurerne er loppefund fra forskellige steder.






Og så er der jo disse seje, seje dækkeservietter, som er fyldt med sjove, små detaljer. To af dem er købt samlet i Netto for en tyver, og den sidste fandt vi i Kop & Kande til 15 kroner. 





Jeg er helt forelsket i de dækkeservietter og håber også at vi en dag falder over denne bog, som indeholder endnu flere Rasmus Klump-landskaber i kæmpestor skala. De har 'Rasmus Klumps finde-bog' på biblioteket her i Viborg men man må desværre ikke låne den med hjem.

torsdag den 22. september 2011

Fødselsdagsgaver


Jeg har slet ikke fået vist Jer de dejlige fødselsdagsgaver, jeg fik af Mejse og Arthur - bortset lige fra den fine kanelkurv, naturligvis.
Jeg fik en sej zombiewallsticker, som allerede har fået sin plads på væggen lige under, hvor mine rammer med Lego Minifigures skal hænge. Det er også ved den væg, min guitar står. God væg!
Jeg fik også et abonnement på Euroman - 8 numre - som jeg er vildt glad for. Når Mejse henter det nye BoligLiv, bliver jeg altid lidt misundelig, for jeg vil også gerne have et magasin at læse. Jeg har selvfølgelig filmtidsskriftet Ekko, men der kommer kun 4-5 om året, og så er det ikke så godt at slappe af til, for jeg bliver alt for ivrig. Euroman er lækkert og velskrevet.


Og så har jeg fået bogen bag 'Jumanji' og en vhs-film; 'Rejsen til Melonia'. Jeg fandt selv begge ting i genbrugsbutikken i Stoholm for noget tid siden, men den gamle kælling bag disken ville ikke give 50 øres nedslag, og jeg havde kun 9,50 i tegnebogen. Jeg var egentlig ret vild efter at få bogen og filmen, men jeg havde slet ikke løst til at handle med heksen, så jeg gik min vej. Mejse har siden været på besøg og købt 'Jumanji' og 'Rejsen til Melonia' og har forsikret mig om, at det var en sød ældre dame, der solgte dem.


Chris Van Allsburg skrev og illustrerede 'Jumanji' i 1981 - det er nogle vildt flotte tegninger, men de er også meget underlige. Perspektiverne er crazy, og fokus er lagt de mærkeligste steder. Jeg er vild med det!



Det var i øvrigt også Chris Van Allsburg, der skrev 'Zathura' og 'The Polar Express' - de er hermed på ønskelisten til næste år.

En skønne dag


Ind imellem falder Mejse og jeg over noget særligt flot - legetøj, bøger, tøj - som Arthur bare ikke er helt gammel nok til at bruge. Så køber vi det bare alligevel, og gemmer det væk indtil en skønne dag... som for eksempel i dag.
Arthur har opdaget glæden ved at tegne (jubiii), så nu giver det endelig mening med dette farvesæt, jeg købte på Vesterbro Torvs posthus, inden Arthur overhovedet blev født. 
Farverne er gode og stærke, og så er de enkelt formet som eksotiske dyr. De kan stables, og passer også lige til at sætte på en lille finger, så det bliver lidt nemmere at tegne. Jeg synes simpelthen, de er så seje!



onsdag den 21. september 2011

Hey du, flyt dig nu for en superstar!


Jeg har tit overvejet at blive oversætter. Af bøger og film, særligt musicals, fordi jeg alt for tit synes at blive tvunget ud af en god fiktion på grund af en oversætters sjuskede arbejde. Mange af de nyere Disney-film er skrækeksempler, hvor sangene er så håbløst oversat, at det vender sig maven på mig. Nogle gange virker det som om oversætteren har oversat direkte fra bogen uden overhovedet at fortolke sangenes indhold. Tell everybody I'm on my way = Sig til de andre, at jeg' på vej. Bah!

Til gengæld er klassikerne fra the Disney Renaissance i 80'erne og 90'erne ofte genialt oversat, og bedst af dem alle er 'Aladdin'. Sangteksterne giver mening helt igennem, ordene passer smukt til musikken og rimer på alle planer - og så hjælper det selvfølgelig, at Preben Kristensen i rollen som lampeånden Genie ikke bare er skuespillerens glansrolle men nok også er den flotteste præstation nogensinde i dansk dubbinghistorie.


tirsdag den 20. september 2011

Når film skifter genre


Tænk hvis 'The Shining' i stedet for at være en psykologisk og -patisk horrorfilm var en rigtig feelgood dramady, som kun Hollywood kan producere dem. Så ville Jack Nicholsons ikoniske smil fra den uhyggelige "here's Johnny"-scene kunne ses i en helt ny sammenhæng. 
'The Shining', titlen emmer jo faktisk af happy ending. 

På YouTube eksisterer et fænomen kaldet "trailer recut", som går ud på at trække en typisk genrefilm helt over i modsatte ende af spektret ved at sammenklippe en ny trailer af eksisterende scener og derefter tilsætte passende musik samt voice-over.
Eksemplet 'The Shining' er nok det bedste og mest kendte af YouTubes mange trailer recuts.



Jeg er nu også ret vild med 'Mary Poppins' som hardcore horrorfilm:

Mads Mikkelsen som enøjet badass


Jeg ved ikke, om I nogensinde har tænkt over, hvordan skuespillere vælger deres roller?! Måske har jeg luret, hvordan Mads Mikkelsen vælger sine; de skal helst være blinde på det venstre øje. Her illustreret med stills fra 'Valhalla Rising', 'Casino Royale' og 'The Three Musketeers' - der er garanteret mange andre eksempler...(!)



Jeg har i øvrigt lånt Nicolas Winding Refns 'Valhalla Rising' på biblioteket og glæder mig meget til at se den - særligt fordi jeg lige har set 'Drive' i biografen, og det var ét imponerende stykke filmkunst. Simpelthen perfekt! 

mandag den 19. september 2011

Pingu, Pingu, Pingu


På weekendens kræmmermarked i Hornum - en ret ligegyldig begivenhed, som allerede har fyldt alt for mange indlæg og nu, Gud forbyde det, også har fået sin egen etikette - fandt Mejse og jeg to flotte Pingu-bøger til samlingen.



'Pingu laver cirkus' og 'Pingu og hans familie' er ligesom 'Pingu holder fester', som vi i forvejen havde, en del af en bogserie illustreret af den dygtige Tony Wolf og udgivet af ingen ringere end Penguin Books i England.


Hver bog indeholder 39 kvadratiske illustrationer af samme kvalitet som dem, I kan se herunder. Bare man havde 117 rammer og en kæmpe væg at hænge Pingu-billeder på!


Så vidt jeg kan se rundt omkring på nettet, er der udkommet mange flere Pingu-bøger med Tony Wolf-tegninger i England, men jeg er i tvivl om, hvorvidt der findes flere end disse tre på dansk.

Bøgernes indre omslag er i øvrigt fyldt med alle disse bittesmå, søde Pinguer i fuldt vigør. 

Dybt godnat


Om de mange scener i ultraslowmotion og Matrix-agtig time-slice simpelthen fik lullet mig i søvn, eller om jeg bare var meget træt, ved jeg ikke. Faktum er, at jeg kun var vågen ⅔ af 'Resident Evil: Afterlife'.

Jeg er ellers ret vilde med Milla Jovovich og hendes overseje Alice, men jeg må jo nok desværre indrømme, at denne film nummer fire skuffer en anelse. Jovist missede jeg enkelte scener, fordi jeg sov, men der forekommer mig ikke at være så meget historie at gå glip af.
Dramaet var skåret ned til sidehistorien om en mand og en kvinde, som måske/måske ikke var søskende, og de mange tusinde zombier, som ellers stod i venteposition filmen igennem, blev ligesom bare stående.
Og så var Millas tøj ikke særligt sejt i forhold til hendes fede kluns i 'Resident Evil', 'Resident Evil: Apocalypse' og 'Resident Evil: Extinction':


Der var et par gode idéer undervejs, men de bliver overhovedet ikke udnyttet. Tænk bare hvor meget drama, der ligger i en indespærret mand alene i et fængsel, som påstår han er ufarlig - men hvorfor er han så ikke blevet sluppet løs sammen med de andre fanger, da verden gik af lave?!
Her ville være stof nok til flere afsnit af 'The Walking Dead', men 'Resident Evil: Afterlife' kaster blot bolden op og lader den så falde til jorden igen med en DUNK!

Filmen ender meget pludseligt med en cliffhanger, der sætter nye grænser for, hvor fræk man egentlig kan være overfor sit betalende publikum.
Desuden er 'Resident Evil: Afterlife' pinligt kort, især når man tænker på, at al den slowmotion må have fordoblet varigheden.