fredag den 11. november 2011

Snehvide i fri fortolkning


Mange af de eventyr og historier, Disneys klassiske tegnefilm er baseret på har længe været no go for filmproducenterne. Men efter Disneys egen Tim Burton-instruerede gigasucces 'Alice in Wonderland' , er der flere projekter i gang, som tager de sukkersøde tegnefilm op til revision. Én af næste sommers store blockbusters bliver Universals Pictures' nyfortolknig af eventyret om Snehvide; 'Snow White and the Huntsman'. 
Og det bliver altså med ekstra tryk på ny
Det vil sige, jeg har aldrig rigtigt læst brødrene Grimms oprindelige historie, men der er i hvert fald en verden til forskel fra Disneys klassiker numero uno; 'Snow White and the Seven Dwarfs'. Og forskellen minder sjovt nok en del om dén mellem Disneys to 'Alice in Wonderland' fra henholdsvis 1951 og 2010.
Den første trailer til 'Snow White and the Huntsman' er netop kommet online: 



Ingen tvivl om, Universal Pictures håber at få gang i en fantasyfranchise - og efter planen skal 'Snow White and the Huntsman' da også være første del i en kommende trilogi. Jeg er dog spændt på at se hvor stor en succes filmen bliver. Der er umiddelbart meget vinterstemning over den i forhold til, at det skal være en sommerblockbuster. 
'Snow White and the Huntsman' har en fuldstændig vanvittig rolleliste. Kristen Stewart, som efter Twilight er blevet synonym med "hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt" er et fint valg til rollen som Snehvide. Charlize Theron og Chris Hemsworth som den onde dronning og jægeren skal også nok blive godt.
Men prøv lige at tjek nogle af dværgene ud engang!
Ian McShane, Bob Hoskins, Toby Jones, Eddie Marsan, Ray Winstone og Nick Frost. Det kan da kun blive godt?!


2 kommentarer:

Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents sagde ...

Ian McShane er weltklasse - har du set 'Deadwood'?

Jesper Pedersen sagde ...

Desværre ikke, men den står højt på listen. Jeg er jo totalt væk i 'Lost', og da mange af forfatterne, instruktørerne og skuespillerne går igen, vil jeg rigtigt gerne se 'Deadwood'.

Send en kommentar