tirsdag den 2. november 2010

Zombierne vender tilbage

I søndags havde zombieserien 'The Walking Dead' premiere, og den satte en flot rekord!
Med 5,3 millioner seere har pilotafsnittet det højeste seertal for alle nye serier på kabel-tv i denne sæson, og samtidig er det det mest sete af nogen tv-serie på AMC nogensinde - og det er vel at mærke AMC, som står bag nyklassikerne 'Mad Men' & 'Breaking Bad'.

Vi er startet på både 'Mad Men' & 'Breaking Bad' herhjemme, og begge er anbefalelsesværdige. Ligeså er 'The Walking Dead', som jeg med stor fornøjelse så første afsnit af i går.
De seneste år er tempoet i zombiefilm vokset & vokset, men 'The Walking Dead' sænker det igen & trækker os tilbage til mester Romeros udgangspunkt: de levende døde er kun rigtigt farlige, når du er uopmærksom og lader dig omringe.

Piloten er stort set en slavisk gengivelse af tegneseriens første kapitel, men samtidig skærer den lidt fedt fra og tilføjer en anelse ekstra guf. Disse små omskrivninger bliver sikkert ikke færre med tiden - derfor mener jeg roligt at kunne gå omkring biblioteket i morgen eftermiddag og hente tredje bog, som jeg har været skrevet op til et par uger.

1 kommentar:

Julia Hausfrau sagde ...

Vi har også lige set piloten, og hold da op det tegner lovende. "Hey, you in the tank, cosy in there?". Kan slet ikke vente til næste afsnit!

Send en kommentar