tirsdag den 23. november 2010

Sidste ombæring

I går blev der frigivet endnu en plakat til filmudgaven af 'Klovn' - jeg går ud fra, at alle på nuværende tidspunkt er blevet belemret med de to første.

Casper Christensen & Frank Hvam er flere gange blevet beskyldt for plagiering - med 'Klovn' har især den amerikanske sitcom 'Curb Your Enthusiasm' været på tale. Men uanset hvad må man sige, de to herrer tilfører dansk comedy & kulturlivet generelt noget ganske særligt.
For eksempel med denne tredje plakat for 'Klovn: the Movie', som er af en sjældent set standard herhjemme:


Plakaten er knap så ukristelig som sine forgængere - højst en anelse gudsbespottende. Motivet er tydeligt inspireret af 'Il Cenacolo or L'Ultima Cena' ('Den Sidste Nadver') - forhåbentlig vil ingen kalde dét plagiering.
Idéen er dog ikke original; Leonardo da Vincis maleri er blevet parodieret rigtigt mange gange - særligt på pressebilleder & plakater for forskellige amerikanske tv-serier. Her er et et eksempel fra én af mine yndlingsserier: Lost.



Artsy Time kan du se et større udvalg.

Jeg har endnu ikke set alt af 'Klovn' - efter juleafsnittet med Indiana Jones-pisken trængte jeg til en lille pause. Nu er jeg imidlertid ved at være klar igen, så jeg tror, ét af mine julegaveønsker bliver denne imponerende luksusudgivelse, som kom på gaden for et års tid siden.




Boksen er i et stort format, og fungerer som en bog, hvor dvd'erne sidder i lommer på hver side. Udover de 60 afsnit indeholder bogen skriftligt materiale om serien samt en masse flotte billeder.
Det er desværre alt for sjældent, at danske video-udgivelser er af en sådan standard.

I øvrigt kan du på Filmz.dks videoside for 'Klovn: the Movie' se et tre minutter langt klip fra filmen, som blev udgivet i går sammen med plakaten.

3 kommentarer:

Julia Hausfrau sagde ...

Åh Klovn...Jeg får simpelthen så ondt i maven, på Franks vejne, næsten hver gang jeg ser et afsnit. Men samtidigt skraldgriner jeg jo oftest, så det er med en bittersød følelse jeg sluger hvert afsnit råt. Mht. plagieringen, så er det da ingen hemmelighed at konceptet er rent "curb your enthusiasm", er det? Jeg troede de havde købt rettighederne, men der kan man bare se...

bare WUNDERBAR sagde ...

Lige nøjagtigt.. jeg glæder mig også vildt til at se the movie.. det er simpelthen humor på højt plan.. var til frank hvam forrige år, hold k*** det var bare SÅ sjovt... :))

Jesper Pedersen sagde ...

Julia: Konceptet er ikke købt, nej. Efter nogle måneder i 2005 med intet andet end rosende vendinger om 'Klovn' startede denne artikel fra Politikens hjemmeside debatten om plagiering:
http://i.pol.dk/kultur/article124218.ece

Rakel: Jeg har hørt rigtigt meget godt om hans show, men har desværre ikke set det endnu. Måske det også var en idé til ønskesedlen...

Send en kommentar