onsdag den 10. november 2010

Jeg kender en kok, som laver gamle støvsugere om til lamper!

Jeg har formuleret adskillige utilfredsstillende titler & indledninger til dette indlæg den seneste halve time. Nu giver jeg fortabt og konstaterer blot uden omsvøb, at: jeg kender en kok, som laver gamle støvsugere om til lamper!

Han arbejder især med den klassiske model af mærket Nilfisk, som han i øvrigt forhandler gennem Designertorvet.

Selve skærmen laves af støvsugerens øverste halvdel, som slibes ned & males i de ønskede farver. Den eksisterende elektronik erstattes af en lampefatning til store glødepærer & en stofledning monteres i toppen, mens bunden lukkes med glas.
Lad mig illustrere med et før- & efterbillede:



Når lampen er færdig, skrues det originale Nilfisk-metalskilt på igen. Det er næsten altid medtaget i én eller anden grad, men jeg synes det er stor del af charmen, når nu resten af støvsugeren har undergået så stor en forandring.
Det kan jeg jo sagtens sige, for vores har nærmest ikke én synlig ridse.

Vi købte vores eksemplar, mens Mikkel Schmidt Windfeldt, som den i øvrigt dygtige kok hedder, & jeg begge arbejdede på Thors Mølle.



Der sidder en kontakt & en drejeknap på hver sin side af Nilfisk-støvsugerens strømstik - de er bevaret på lampen, men har desværre ingen funktion. Måske en autoriseret elektriker ville kunne lave det sådan, at man kan tænde & slukke samt indstille lysstyrken. Det ville i hvert fald give det sidste finish til denne ellers gode, gennemførte idé.

Jeg vil gerne slutte af med at kickstarte en etikette, som nok kommer til at fylde en del i fremtiden; nemlig Ørkenens Sønner.
Denne lille tegneserie, som er meget apropos Nilfisk, er en af de såkaldte Lyse Striber fra FisseFisseFezFez.dk.

14 kommentarer:

Camille sagde ...

hvor er den bare cool!

Jeg bruger selv nilfisk som skraldespande, og har også en der har skulle laves til lampe i et par år efterhånden....

Jesper Pedersen sagde ...

Jeg så den jo på din blog for et par dage siden og kom pludselig i tanker om, at jeg har villet skrive dette indlæg, siden jeg åbnede SamlerLiv for et halvt år siden:)

Hvis du ikke har en anden lampemager ved hånden, må du sige til, hvis jeg skal formidle kontakt til Mikkel... mon ikke hans privatpris er noget mindre DesignerTorvets.

Onkel Anne sagde ...

Du må gerne lige høre ham, hvad prisen er. For jeg har nemlig en skøn gammel Nilfisk som jeg fik med huset, vi købte. Var faktisk en del af vores handel, for jeg havde nemlig set en lampe på Fanø og sådan en ville jeg også have!

Jesper Pedersen sagde ...

Jeg skal nok lige få fat på ham og høre, hvad prisen & leveringstiden er:)

Fluesvampen sagde ...

Den er total fed ;-)

Anonym sagde ...

Hej Jesper.. Den er så sej!! Ville så gerne have sådan en (især fordi jeg på mit kollegie, bliver betegnet som rengøringskonen from hell.. :P) Vil du eventuelt høre hvad han skal have for en i rød?

Anne Blom sagde ...

Hej Jesper.
Jeg ligger også inde med et par gamle Nilfisk-støvsugere og er meget interesseret i, om man kan få lamperne til en anden pris end de forhandles gennem Designertorvet, hvis man selv 'tropper op' med støvsugerne.
Håber at høre fra dig :)

Jesper Pedersen sagde ...

Jeg skal nok prøve at kontakte støvsugermanden og give besked videre til Jer:)
Det plejer at være noget billigere end at købe den i Designertorvet.

Jesper Pedersen sagde ...

Sådan Anonym og Anne,
Mikkel har netop skrevet, at hans pris for en Nilfisklampe er 2500 kroner. Farven bestemmer I selv og der er to meter ledning med.
Jeg mener godt, I selv kan levere støvsugeren, men tror ikke der er nogen rabat i det:)
I kan selv kontakte Mikkel på mikkel_ws @ hotmail.com for yderligere information og eventuelt køb.

Venlig hilsen Jesper

Anne Blom sagde ...

Mange tak for hjælpen, Jesper! :)

Anonym sagde ...

Hejsa
Har en gammel nilfisk støvsuger med pose på siden. Er der nogen der er interesseret i den

Anonym sagde ...

Hvad er prisen?

Anonym sagde ...

Kom med et friskt bud. Det er en model NOS 50-926416 og der står Nilfisk F og D
Vi mener at min bedstefar fik den lige i begyndelsen af 50´ erne.

Unknown sagde ...

Jeg har en del Nilfisk støvsugere til salg. Tlf 26124559

Send en kommentar