tirsdag den 21. juni 2011

'Scary Movie 5' kommer snart på plakaten

'Scary Movie 5' har endelig fået en officiel premieredato efter mange års rygter. 


Jeg glæder mig, for jeg er stor tilhænger af spoofgenren - hvilket dog er problematisk i to henseender:
For det første kan selv det sørgeligste drama bliver gjort til grin i mit hoved, fordi jeg kun tænker på, hvordan man ville kunne lave en god parodi.
For det andet er der langt imellem de gode spooffilm, og det står vist ikke til diskussion, at man skal mange år tilbage for at finde et decideret mesterværk.

Nutildags handler det om at nævne flest celebritynavne, realitykoncepter og filmtitler på kortest tid, hvorimod man førhen kunne støde på gode historier krydret med velfungerende, ofte sketchbaserede scener og skæve personligheder, som levede deres eget liv, fordi de blot var inspireret af originalerne.

Én ting fungerer dog ved de seneste års spooffilm; plakaten!
Et par af mine yndlingseksempler stammer fra 'Scary Movie 4'.


Og genrens absolutte bundskraber, 'Disaster Movie', blev promoveret med dette sæt vanvittigt sjove teaserplakater.



Da der stadig er et lille år til premieren på 'Scary Movie 5', er der endnu ikke udkommet officielt materiale, men nogle hardcore fans har fordrevet ventetiden med at lave et par udmærkede bud på, hvordan plakaterne kunne se ud.



Der er også kommet et par stykker i den vanlige biografsædestil, som franchisen er kendt for. 
To ting springer i øjnene: Leslie Nielsen gentager jo desværre ikke sin rolle som præsidenten, eftersom han døde tidligere på året. Og hvis Charlie Sheen skal medvirke igen, må han sandsynligvis finde sig i selv at blive parodieret groft for sin seneste opførsel i medierne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar