tirsdag den 30. november 2010

Lynchstemning

Jeg bliver så glad, når mine store idoler annoncerer nye projekter. I dag på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside opdagede jeg nyheden om, at David Lynch er begyndt at lave musik.
Indtil videre er disse to numre i elektropopgenren blevet udgivet:







I et kort audio-interview på The Guardians hjemmeside udtaler David Lynch, at meget mere af hans musik vil blive tilgængeligt, når den nye version af davidlynch.com kommer online - forhåbentlig i december.

David Lynch har tidligere arbejdet med musik - særligt til sine egne film og for det meste i tæt samarbejde med den faste komponist Angelo Badalamenti. De to skrev & producerede også Julee Cruises første to albums; 'Floating into the Night' & 'The Voice of Love'. Flere af numrene herfra blev senere brugt som soundtrack til tv-serien 'Twin Peaks'.

Han har brugt masser af lydeffekter & støj i sine film - ofte for at skabe en uhyggelig stemning. For eksempel en skrattende pladeafspiller eller en monoton synthesizerlyd - begge dele kan høres i introen til 'Good Day Today'.
Lynchs mest larmende, skræmmende film er det tre timer lange mesterværk; 'Inland Empire'...

... som, apropos, er med som tillæg i det nye nummer af Filmmagasinet Ekko, som også indeholder en masse spændende artikler.
Hermed anbefalet!

Djøf-djøf

Nede i Friskoparkens kælder hænger postkasserne på række.

Der ligger næsten altid ét eller andet på betongulvet eller oven på postkasserne; reklamer, iturevne konvolutter, ugeaviser. Kort sagt, affald!
Ind imellem kan man dog også være så heldig at finde noget ret interessant læsning. Det har jeg måske i aften.

Jeg fandt nemlig et uåbnet eksemplar af djøfbladet inklusiv tillægget DJØF Studerende. Jeg har tit spekuleret på, hvad djøf egentlig var - men aldrig fået det undersøgt ordentligt. Jeg har på fornemmelsen, det er noget med politik & fagforening og noget farligt venstre- eller høreorienteret af slagsen, men nu vil jeg prøve at finde ud af det.
Og hvilket bedre sted at starte end med nyeste nummer af djøfs eget medlemsblad.

mandag den 29. november 2010

Den Store Røde Kop

Som I måske kan se på billedet her, er Mejse faldet i søvn på vores sofa - som jeg har forbud mod at lægge mig i efter mørkets frembrud, fordi jeg stensikkert er uhyggelig og siger underlige drømmeting til Mejse, når hun prøver at vække mig ved hendes sengetid.

Jeg skal imidlertid ikke sove endnu!
Jeg har lånt Mejses store røde kop, som har en perfekt farve til kulsort kaffe og fyldt den op med netop dét.
Der er desværre ikke flere bønner til stempelkanden, og espressomaskinen har været tændt én gang i dag, så jeg har tømt bøtten med instant i stedet.
Nescafés Red Cup, naturligvis...

Jeg er vild med Simon Pegg & Nick Frost!

Sammen med instruktøren Edgar Wright, står Simon Pegg & Nick Frost bag to af mine yndlingsfilm; 'Shaun of the Dead' & 'Hot Fuzz' som kærligt parodierer henholdsvis zombie- & buddy cop-film.

Her til aften tjekkede jeg YouTube for anbefalinger og klikkede tilfældigt, eller måske nærmere instinktivt, på en video med titlen 'Paul (2011) - Trailer (HD)'. Det viste sig at være en teaser for en kommende science fiction-komedie skrevet af netop disse to herrer, som også selv spiller hovedrollerne.
Det åndssvage er, at teaseren er over en måned gammel, jeg har bare ikke set den før nu.


De sidste par år har makkerparret lavet projekter hver for sig, og 'Paul' er deres første film sammen siden 'Hot Fuzz' fra 2007. I øjeblikket arbejder de på en animeret Tintin-trilogi af Steven Spielberg & Peter Jackson. Hvori de naturligvis spiller Dupont & Dupond.
Billedet her er et af de få offentliggjorte fra 'The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn'. I baggrunden kan man se, hvordan motion capture-teknikken er brugt til at få de fysisk forskellige Simon Pegg & Nick Frost til at ligne hinanden som tegneseriens klodsede detektivpar.

Motion capture-teknikken er i øvrigt også brugt i 'Paul' til at give komikeren Seth Rogen det klassiske alien-look.

Inden alt for længe slår Simon Pegg & Nick Frost forhåbentlig atter deres sjove hoveder sammen med instruktøren Edgar Wright for at afslutte den såkaldte "Blood and Ice Cream Trilogy" som 'Shaun of the Dead' & 'Hot Fuzz' udgør de første to tredjedele af.

Den sidste film har arbejdstitlen 'The World's End', så mon ikke det bliver en parodi over katastrofefilmgenren - det giver da i hvert fald mulighed for en masse blod.
Isen tilsættes filmene i form af Cornetto-isvafler; i 'Shaun of the Dead' spiser de den røde Strawberry; i 'Hot Fuzz' den blå Classico, og det er officielt at der i den tredje vil indgå en mint-chokolade is!

Brugen af Cornetto-is i forskellige farver er i øvrigt en reference til den polske instruktør Krzysztof Kieślowskis Trois couleurs-trilogi med farverne blå, hvid & rød.

søndag den 28. november 2010

Glem alt, hvad du tror om julemanden - det er løgn!

Jeg har lige set et par introduktionsvideoer for det fiktive, finske firma Rare Exports Inc, som indfanger sjældne julemænd i Laplands sneklædte vildmark, tæmmer dem og sender dem rundt til hele verden i trækasser som denne her:


Kortfilmene 'Rare Exports Inc.' & 'Rare Exports: The Official Safety Instructions' bruger detaljer fra myterne om julemanden og sætter dem ind i en historie af konspiratoriske proportioner.
Jeg ser mange paralleller til Dharma Initiative fra tv-serien 'Lost' som også var et ældgammelt fordækt foretagende, og logoerne ligner oven i købet hinanden lidt:


Umiddelbart er det noget af det mest åndssvage, jeg nogensinde har set - men det er jo nok egentlig mere troværdigt end noget af alt det andet vrøvl om julemanden.
Det er utroligt morsomt at følge de tre jægeres nedskydning & pisk-fremfor-gulerodstæmning af dét bæst, som julemanden åbenbart er.
Har du 17 minutter, så brug dem her:






Den visuelle kvalitet fejler absolut intet i filmene, og den ser ud til at blive ført videre i dén spillefilm, som får premiere i biografen den 2. december. Den kan du se traileren til herunder, og hvis du har lyst til at se mere, kan i den grad anbefale denne side med en masse flotte, flotte pressefotos.


fredag den 26. november 2010

Bob Dylan som drag queen?


I går skøjtede jeg mig vej til Grønnegade med mit nye, lange halstørklæde viklet godt rundt om halsen. Jeg havde en aftale med Jesper Paakjær i hans lydstudie (som i øvrigt også har en sekundær funktion som soveværelse i nattetimerne)

Paakjær går på Musikvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han som lektie skal fortolke et antal kendte numre om året. Han har virkelig styr på sine instrumenter, men vokalen har han bedt mig synge de sidste to gange. Det sætter jeg naturligvis en stor ære i, for det må jo betyde, jeg synger... bedre end ham.

Jeg føler mig lidt som vinderen af Popstars, når jeg sådan møder op til et færdigtindspillet covernummer og ikke skal gøre andet end at synge nogle ord ind i mikrofonen. Det er anderledes, men meget sjovt.
Begge gange har Paakjær valgt et Bob Dylan-nummer stærkt inspireret af den lokale scenes teaterkoncert. 'Man in a Long Black Coat' mixer Paakjær i aften, mens 'One More Cup of Coffee' er færdigt & afleveret for længst.
Mejse synes, det lyder som et drag queen-nummer...

torsdag den 25. november 2010

Det kunne jeg ikke have gjort bedre selv!

Det er sjældent, jeg oplever noget og ikke tænker: det kunne jeg have gjort bedre selv!
Jeg har en så rendyrket tillid til mig selv & tro på mine evner, at jeg næsten altid mener, jeg kan bidrage med ét eller andet til fordel for alle.
Det sker imidlertid også, at de selvsikre ben bliver slået væk under mig, når jeg ind imellem oplever noget, som jeg i den sammenhæng kun kan betegne som 'perfekt'.

For et par uger siden delte Mikkel Lomborg denne video over sin Facebook-profil. Den indeholder én af sangene fra hans børneprogram 'Skæg med bogstaver':



Mikkel Lomborg har selv, i samarbejde med Nikolaj Grandjean & Toke Reunert, skrevet denne dejlige sang - ligesom de har skrevet alle andre sange på seriens soundtrack.
31 for at være helt præcis!
I forgængeren 'Skæg med tal' var der to skrevet af Kaj & Andreas gode ven fra Shubidua; Ole Kibsgaard. Men i denne omgang er der altså hele 31 sange - alle af en lige så høj kvalitet som 'Ørkenrosens drøm'.

Siden jeg købte soundtracket over iTunes har jeg hørt det igen & igen. Det er ligeså gennemført som Mikkel Lomborgs skæg.
Hver sang varer omkring et minut og tager udgangspunkt i et af alfabetets bogstaver (28 + W + intro + ABC) på sin egen herlige måde. Brugen af Ø i 'Ørkenrosens drøm' er ikke original, men imponerende er det, at de over 30 ord med Ø ikke hæmmer den smukke historie.

Historierne er hver især baseret på en ultraenkel idé, som naturligvis ofte er et ordspil.
Legen med ordenes dobbeltbetydning gør børnene opmærksomme på, hvordan sprog & forståelse skabes af relativt få bogstaver. Som hr. Skæg selv synger i titelsangen: "Kunne jeg mon tale uden bogstaver og ord?!"
På samme måde, når man ved at fjerne et bogstav kan skabe et helt nyt ord, som måske giver mening (børn = ørn) måske ikke (zebra = ebra) Endnu engang citerer jeg titelsangen: "Vi skal nok få det lært - her kan du ikke gøre noget forkert!"

Ligesom med teksterne er enkelhed et nøgleord i musikken, som mest består af guitarlyde krydret med forskellige små instrumenter. Akkorderne er ind imellem skæve, og jeg synes, melodierne kan være komplekse (de er trods alt fremført af en operasanger) men det er rart med noget musik, som ikke taler ned til børnene.

Soundtracket fra 'Skæg med bogstaver' er noget af det flotteste & sjoveste, jeg længe har oplevet!

onsdag den 24. november 2010

Franchisemordere

I dag har jeg købt en film! Det er ellers relativt sjældent, der kommer nye dvd'er til samlingen, eftersom den russiske by tid-&-plads er vokset fra ubetydelig flække til Storby (med stort S)
Men nu har jeg altså købt en film.

Nå nej, otte film.

I eftermiddags var jeg forbi Bogshoppen i Nørregade, hvor jeg fandt denne lækre samling med de første to tredjedele af gyserfilmserien 'Friday 13th', hvori den ishockeybærende zombieficerede machetebærende seriemorder Jason Voorhees (og hans mor) spreder skræk & rædsel fra Crystal Lake til Manhatten.

Sådan en boks forpligter naturligvis - så inden længe, når jeg har fået set dem her...









... skal jeg selvfølgelig have anskaffet mig nummer ni & ti...



... og remaket fra sidste år...


... og så skal jeg nok have genset disse syv Freddy Krueger-film, som jeg i øvrigt købte i en lækker boks i Bogshoppen for nogle måneder siden...








... herefter er det nye remake af dém nok kommet ned i en fornuftig pris...


... og er jeg godt rustet til at se crossover-filmen 'Freddy vs. Jason' fra 2003!


Jeg begynder... NU!

tirsdag den 23. november 2010

Sidste ombæring

I går blev der frigivet endnu en plakat til filmudgaven af 'Klovn' - jeg går ud fra, at alle på nuværende tidspunkt er blevet belemret med de to første.

Casper Christensen & Frank Hvam er flere gange blevet beskyldt for plagiering - med 'Klovn' har især den amerikanske sitcom 'Curb Your Enthusiasm' været på tale. Men uanset hvad må man sige, de to herrer tilfører dansk comedy & kulturlivet generelt noget ganske særligt.
For eksempel med denne tredje plakat for 'Klovn: the Movie', som er af en sjældent set standard herhjemme:


Plakaten er knap så ukristelig som sine forgængere - højst en anelse gudsbespottende. Motivet er tydeligt inspireret af 'Il Cenacolo or L'Ultima Cena' ('Den Sidste Nadver') - forhåbentlig vil ingen kalde dét plagiering.
Idéen er dog ikke original; Leonardo da Vincis maleri er blevet parodieret rigtigt mange gange - særligt på pressebilleder & plakater for forskellige amerikanske tv-serier. Her er et et eksempel fra én af mine yndlingsserier: Lost.



Artsy Time kan du se et større udvalg.

Jeg har endnu ikke set alt af 'Klovn' - efter juleafsnittet med Indiana Jones-pisken trængte jeg til en lille pause. Nu er jeg imidlertid ved at være klar igen, så jeg tror, ét af mine julegaveønsker bliver denne imponerende luksusudgivelse, som kom på gaden for et års tid siden.




Boksen er i et stort format, og fungerer som en bog, hvor dvd'erne sidder i lommer på hver side. Udover de 60 afsnit indeholder bogen skriftligt materiale om serien samt en masse flotte billeder.
Det er desværre alt for sjældent, at danske video-udgivelser er af en sådan standard.

I øvrigt kan du på Filmz.dks videoside for 'Klovn: the Movie' se et tre minutter langt klip fra filmen, som blev udgivet i går sammen med plakaten.

Et godt formål

I eftermiddags, da jeg skulle hjem fra vuggestuen, var jeg forbi Irma i Risskov for at købe et eksemplar af denne her:

Posen er af 80% genbrugsmaterialer og af de 20 kroner den koster, går der 10 til velgørende formål - men jeg må jo nok desværre indrømme, det ikke er derfor, jeg har købt den...

Det er derimod fordi den passer ind i én af vores samlinger - posen er nemlig designet for Irma-kæden af den opfindsomme genbrugskunstner Shane Brox.

Skæg med skæg

Jeg er begyndt at bruge de videotjenester, som er tilgængelige på Danmarks Radios hjemmeside; den nostalgiske Bonanza & det aktuelle DR NU.

På sidstnævnte side fandt jeg for nylig et afsnit af programmet 'Mig og mit skæg', som handlede om ét af mine store idoler, multikunstneren Mikkel Lomborg.


Han er måske bedre kendt som selveste hr. Skæg fra børneprogrammerne 'Skæg med tal' & 'Skæg med bogstaver'.


Mikkel Lomborg har hurtigt, men sikkert indtaget en førsteplads på min lange liste af forbilleder. Ikke alene er han utrolig dygtig, til det han laver - han har også energi, charme & humør udover alle grænser.
Og så har han et sejt skæg!
Jeg lader næsten altid skægget gro et par uger, når jeg har barberet mig - så er der lidt at lege med. Men jeg ville aldrig have tålmodigheden til at lave et ægte cykelstyroverskæg, ligesom Mikkel Lomborg har.

Jeg kommer til at skrive mere om Mikkel Lomborg inden længe, men indtil da kan jeg anbefale dig at se 'Mig og mit skæg' om ham & hans skæg her - eller i det mindste se programmets flotte intro:





Den smukke titelmelodi, 'Beard Song' - skrevet af Sophie Madeleine, får I altså også lige i sin fulde version:


søndag den 21. november 2010

Dúné & Sting

I fredags var Mejse, min lillesøster Nanna & hendes kæreste Kristian til koncert i Musikhuset med alle Mejses barndomskærester fra Dúné.
Samtidig kom min lillebror Mikkel tøffende fra sergentskolen i Sønderborg for at holde mig & Arthur med selskab og i øvrigt give os alle sammen et lift op til Klovnen & Giraffen lørdag formiddag.

Efter aftensmaden spurgte Mikkel, om Mejse mon havde en nål & noget sort sytråd, han måtte låne. Mine tanker gik straks til 'First Blood', hvori den hårdt sårede Rambo skjult i en forladt skovmine selv syer de nødvendige sting.
Jeg var på vej hen i globusbaren efter en flaske spiritus til at rense såret med, da det gik op for mig, at Mikkel blot skulle fastgøre en knap på sin uniform.


Han genvandt dog respekten igen, da han forklarede mig, hvorfor hans uniform skulle være i god stand.
I næste uge skal de nemlig prøve at skyde med denne her:


TMG, hedder den, og det står selvfølgelig for Tungt MaskinGevær.

fredag den 19. november 2010

Arthurs tænder

Vores gode veninde fra gymnasiet, Anita (Konge i Århus), læser dramaturgi ved Aarhus Universitet og arbejder i øjeblikket hårdt på at lave alt muligt andet end den bacheloropgave, som hun skal aflevere om en lille måneds tid.

Vi hjælper selvfølgelig alt det, vi overhovedet kan - så i onsdags inviterede vi hende & kæresten på jordskoksuppe (Blåmejsen: Suppe-onsdag..). Mens Mejse & jeg forberedte aftensmaden, legede de med Arthur inde i stuen.
Hvad vi ikke vidste var, at Anita varmede op til endnu en overspringshandling:


Den synes jeg godt, dramaturgen kan skrive på sit cv i stedet for en bachelor...

onsdag den 17. november 2010

Bilerne er på banen igen

Der har været stille omkring efterfølgeren til John Lasseters 'Cars' fra 2006.
Lidt for stille!
En overgang var jeg i tvivl om, hvorvidt den ville blive til noget, men dén tvivl er nu blæst til side - stilheden viser sig nemlig, med denne netop udgivne trailer, at være sådan én, der kommer før stormen:




Umiddelbart virkede det ikke oplagt at lave en fortsættelse til Pixars dårligst indtjenende & værst anmeldte film, når de har skabt så mange originale kritikerroste & økonomiske succeser.

Dét der imidlertid gør bilernes univers værdigt til udvidelse er ikke filmen i sig selv, men hele franchisen, der er opstået ud fra dens karakterer. Sjældent er der blevet solgt så meget merchandise baseret på én enkelt film - ifølge Walt Disney Company rundede salget den første milliard for længe siden.
Det handler selvfølgelig om alt det sædvanlige; penalhuse, madkasser, bamser, tøj osv. Men endnu mere handler det om de små metalbiler, som er blevet til i samarbejde med legetøjsgiganten Mattel.

Efterhånden er hvert eneste køretøj fra det enorme ensemble blevet støbt, og flere af dem i forskellige versioner med varierende farver & udtryk. Med 'Cars 2' kommer der uden tvivl en masse nye, smarte modeller på banen - til glæde for både legebørn & samlere.

Det gode ved Pixar er dog, at selvom de bliver bedt om at gøre noget for pengenes skyld, gør de det ordentligt. Det beviste de med serien 'Cars Toons: Mater's Tall Tales', som består af ni ultrakorte, tempofyldte historier meget ulig den lange & langsommelige spillefilm.
I serien, som er skabt af folkene bag hovedfilmen, fortæller kranbilen Bumle livligt om sine mange, måske lidt for utrolige oplevelser som blandt andet monster truck & heroisk brandbil.

Konceptet gav mulighed for at rette op på en kæmpe brøler:
Bumle, som hurtigt viste sig at være alles favorit, optræder i 'Cars' kun i to versioner; nemlig en rusten & en nymalet. Med 'Cars Toons: Mater's Tall Tales' fik man mulighed for at udgive en masse seje Bumler med forskellig udklædning & tilbehør og samtidig bevare hypen i årene op til to'erens nu snarlige premiere.
Som sagt har Pixar sørget for at holde kvalitetsniveauet højt. Der er netop udkommet en dvd med hele den anbefalelsesværdige serie, som i øvrigt bærer den danske titel 'Bumle højt på strå'.


Jeg hoppede selv med på vognen i sin tid og har efterhånden en flot samling af de små metalbiler (mere om dét senere). I løbet af det halvandet minut, traileren for 'Cars 2' varer ser jeg allerede de første mange hundrede kroner race afsted...

tirsdag den 16. november 2010

Fezen!

I søndags var Ørkenens Sønner på cafébesøg.
Eller rettere Café Hack-besøg.

Jeg podcastede programmet i går aftes, udelukkende på grund af kvartettens medvirken, så er det sagt. Ikke fordi jeg har noget imod det, men jeg tilhører vist bare ikke målgruppen.
Endnu.
Lad mig sige det sådan: selvom Café Hack bliver sendt søndag formiddag, er det ikke ligefrem tømmermandsradio!

De afslørede i interviewet, at de nu udgiver deres fem showoptagelser i en boks med tilhørende cd'er. Det er en fantastisk nyhed, som jeg har set frem til lige siden 'En Sang fra de Varme Lande' blev udgivet for to år siden.
Har den så været ventetiden værd? Både nej & ja:
Nej, fordi boksen ikke er særligt imponerende. Ret beset er det bare de dvd'er, der har været på markedet i mange år, som er blevet samlet under den lidt bigamistiske/bunkepulagtige titel: Fem-i-Én.


Forhåbentligt! betyder det, at der skal sælges ud af de gamle skiver, fordi der til foråret 2012 kommer en endnu flottere boks i forbindelse med udgivelsen af 'Varm Luft i Canal Grande'.

Ja, det har været ventiden værd, fordi jeg har brugt den fornuftigt...


For halvandet års tid siden betrak jeg en æske med postkasserødt filt, satte en Panduro-kvast i toppen & klistrede et logo på forsiden - og sådan lavede jeg min egen fez-lignende Ørkenens Sønner-boks, som jeg nu er mere glad for end nogensinde.


Logoet & farven skiller sig ud fra de Bordeaux-røde fezer, Ørkenens Sønner bruger i dag, men referer i stedet til den oprindelige fez, som blev brugt i deres allerførste optrædender, og som Ole Ousen (Oraklet) bar indtil 'Et Skud i Tågen' fra 2004.