Sidst vi var på Mors fandt vi denne søde ællebælle-bog af Richard Scarry...
Den fungerer for tiden som bogmærke i tegneserien 'The Walking Dead', som jeg har lånt de første to bind af på Hovedbiblioteket.
Jeg har netop slugt de sidste sider af bind ét råt og rækker allerede hungrende ud efter nummer to.
Som Frank Darabont siger i en nyudgivet dokumentar om den kommende tv-fortolkning er manglende næser, forstrakte kæbepartier & dinglende indvolde blot glasuren på en kage, som primært skal bestå af interessante personer i en god historie.
Forfatteren Robert Kirkman formår gang på gang at overraske med nye, spændende drejninger i en genre, som ellers har ry for at være mere klichéfyldt end nogen anden.
En evig klassiker som: at have svært ved at dræbe en zombie, fordi den i livet har stået én nært, omdefineres adskillige gange bare i løbet af den første bog.
Et enkelt eksempel: den tavse mekaniker Jim har set hele sin familie blive flået ihjel. Da han selv bides i armen, ønsker han ikke at få hovedet pløkket af, men derimod at blive sat et ensomt sted i skoven, hvor han langsomt kan gå i forfald. Kun på denne måde, er der chance for, at han nogensinde vil kunne være sammen med sin zombieficerede familie igen.
Når Arthur bliver stor skal han helt klart læse 'The Walking Dead'!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar