søndag den 5. december 2010

Min knap så spinkle lillebror, Mikkel

I går, lørdag, tog vi tog til Himmerland for at besøge mine forældre. Mor lavede flæskesteg med alt det klassiske tilbehør - det vil sige; jeg måtte selv lave de brunede kartofler, fordi mor ikke turde.
De sidste par gange er hendes piskeris smeltet i det brændvarme sukker, men sønnike her var snu, og brugte træ i stedet for plastik...

Min lillebror, Mikkel, er ikke så meget for garniture, selvom den så består af ribsgelé, syltede asjer & glaserede rødkål. Næ, kartofler med brun sovs, det ved man, hvad er - men der skal selvfølgelig også noget næring til at holde de brede sergentskuldre ved lige...


Hvem sagde 'The Julekalender'?
Faktisk er det på denne 5. december, at Benny ankommer til kartoffelavlerhuset, og Oluf Sand moser sit bjerg af kartofler ud i den brune sovs, mens Benny gafler den sidste frikadelle for næsen af Gertrud.
Afsnittet kommer i aften klokken halv tolv på TV2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar