Viser opslag med etiketten Renlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Renlighed. Vis alle opslag

tirsdag den 13. september 2011

Neglebidende gys


'House of Nails' er der noget, der hedder i Aarhus. 
Det var Mejses gode veninde og kollega, som gjorde mig opmærksom på skønhedssalonen, hvis navn leder tankerne hen på grumme horrorfilm i genren torturporno - eller i hvert fald noget i stil med Paris Hiltons gyser; 'House of Wax'.

'House of Nails' - man fornemmer de snavsede, flækkede negle, som skærer ned ad sorte kridttavler, inden de bliver revet af med en rusten tang.

Jeg blev mindet om 'House of Nails' i dag, da jeg gik forbi en skønhedssalon her i Viborg. Man havde været så elskværdig at tænde neonlyset i åbningsskiltet - 'Nails open' stod der, og det ledte straks mine tanker hen mod primitive, men sikkert yderst velfungerende torturmetoder som eksempelvis at bukke neglene af med en tang eller hamre et søm op under neglen. 

Nå ja, så er der i øvrigt også en skønhedssalon i Horsens, som hedder 'Neglehuset'. Det er ikke spor uhyggeligt, men lyder bare lidt af slim og noget, der knaser under mine sko.

onsdag den 7. september 2011

Køkkensvampe nok


Et eller andet sted har jeg set denne idé og forelsket mig totalt i den - og nu har jeg så omsider fået ført den ud i livet.
Tænk at noget så grimt og ligegyldigt som køkkensvampe kan give så meget mening. Det er bare et spørgsmål om at samle nok af dem og stable dem i pæne, lige rækker.

Nogle af svampene er fra Føtex' sædvanlige sortiment, mens andre er fra Netto, som for nyligt solgte mere alternative farver som lilla og orange. 

torsdag den 4. august 2011

Jeg tror ikke, fluer er årsagen...


... til at der ligger matchende blå fluesmækkerhoveder i samtlige piskummer på Aarhus H's herretoilet.

Men hvorfor er de der så?!

onsdag den 22. juni 2011

Hunden, der tissede på mine hugtænder

Og så var det ved gårsdagens studenterfest, jeg fandt ud af, hvad små sten fra indkørsler også kan bruges til. 


Måske ikke det bedste eksempel for sønnike, som i forvejen havde forsøgt at stille lækkersulten med overmodne kirsebær og indtørrede hundelorte fra græsplænen.
På den anden side lærer han bruge omgivelserne kreativt, og det har også en værdi.


Jeg kan næsten høre min mor...


"Jesper, du ved ikke, om der en hund der har tisset på de sten!"

tirsdag den 9. november 2010

Som at se en Saw-film

En spiseskefuld tørret oregano, aftrykket af en håndvarm tokrone & podningen af et mobil-tastatur.
Dét lagde underviseren denne tirsdag i en ovn, hvor det skal hygge sig ved små 30 grader, indtil torsdag eftermiddag, hvor jeg får mit hygiejnebevis.
Det er som at se en Saw-film.
Så ulækkert, at jeg bare opleve det!

Det er ret sjovt at sidde på skolebænken igen - især når undervisningen handler om noget så uspecifikt som at håndtere fødevarer.
Hvad enten man som kinesiske Tanh skal åbne sin egen "grillebar", tilberede flere hundrede portioner cateringmad i et storkøkken som Louise eller klaske leverpostej på vuggestuebørnenes rugbrød som undertegnede, skal man kunne bevise, man gør det hygiejnisk korrekt.

Selvom indgangsvinklen er ækel, føles det godt at tale om fødevarer på den måde.
Så godt, at jeg et kort øjeblik tog mig selv i at overveje kokkeuddannelsen.
Men måske skyldes det blot belejligheden i at kunne løbe hjem til Mejse & Arthur i frikvarteret og sige hej.

søndag den 31. oktober 2010

Fødevarehyg. (eller: hvordan man kommer ét skridt nærmere sin egen café)

Mejse & jeg har en drøm om at åbne vores egen café med nachos, saftevand, brunchmenuer, slush-ice, varm chokolade, kaffe, chai & meget, meget mere. Vi pusler altid med små idéer til stedet og nærmer os hele tiden med langsomme skridt en realisering.

Tilbage i foråret blev jeg lovet et hygiejnekursus af vuggestuens leder, og nu ser det omsider ud til at blive virkelighed.
Jeg har fået en indkaldelse til såkaldt "fødevarehyg." på Aarhus Tech fra 9. til 11. november. Så fra midten af næste måned må jeg tage penge for min mad, og det bringer os endnu et skridt nærmere caféen.


Med i brevet fra Aarhus Tech var en masse forvirrende ark om hvilke godtgørelser & tilskud, man kan søge, hvis man ønsker kost & logi. De ryger i papirkurven sammen med Krak-kortet, man ellers også har været behjælpelig at sende med. Jeg skal nemlig bare ud af Friskoparken og forbi Silvan... så er jeg der.

tirsdag den 26. oktober 2010

Sæbeboblekongen

I dag under én af mine utallige håndvaskninger i vuggestuen gjorde jeg en opdagelse. Her følger en rekonstruktion fra vores eget badeværelse:



Sejt, ikk'?!