Viser opslag med etiketten Min spinkle lillebror Mikkel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Min spinkle lillebror Mikkel. Vis alle opslag

fredag den 18. november 2011

Privatfrisør


Da jeg fyldte 25 for et par måneder siden, fik jeg, måske som bekendt, en masse kanel, både af Mejse og af mine forældre. Men jeg fik også noget andet af Mejse; nemlig et abonnement på Euroman, som er det blad jeg altid vælger, selvom frisørens tidsskriftholder byder på både Se & Hør og Anders And & Co.
Men nu får jeg det ind ad døren med posten, og abonnementgaven falder smukt sammen med, at jeg endelig har turdet blive klippet i bund med maskine af mine sergentlillebror, Mikkel. Så selvom jeg nu ikke skal besøge frisøren et stykke frem i tiden, kan jeg altså stadig få mit Euroman-fix.

Med det seneste nummer fulgte oven i købet det nye Eurowoman plus en smagspøve på Gevalias tungebrækkerkaffe: Abyssinian Dawn. En udmærket kop kaffe, som jeg dog aldrig ville forsøge at sige navnet på ti gange, hurtigt efter hinanden!

søndag den 22. maj 2011

Arthur og onkel Mikkel på Vennernes Vej

Jeg har tidligere skrevet lidt om min knap så spinkle lillebror, Mikkel, som er ved at uddanne sig til sergent. Snart skal han hundse rundt med sit første hold af værnepligtige... men indtil da hygger han sig med Arthur på Vennernes Vej.





Den seneste måned har vi dyrket lidt at vise Arthur denne gamle reklame for Hjem-is på YouTube, og han er blevet rigtigt glad for den. Han smiler og hopper, og det kan jeg da sådan set godt forstå:




Jeg har i øvrigt lige meldt mig ind i Facebook-gruppen "Vennernes vej" TILBAGE NU!!!

søndag den 5. december 2010

Min knap så spinkle lillebror, Mikkel

I går, lørdag, tog vi tog til Himmerland for at besøge mine forældre. Mor lavede flæskesteg med alt det klassiske tilbehør - det vil sige; jeg måtte selv lave de brunede kartofler, fordi mor ikke turde.
De sidste par gange er hendes piskeris smeltet i det brændvarme sukker, men sønnike her var snu, og brugte træ i stedet for plastik...

Min lillebror, Mikkel, er ikke så meget for garniture, selvom den så består af ribsgelé, syltede asjer & glaserede rødkål. Næ, kartofler med brun sovs, det ved man, hvad er - men der skal selvfølgelig også noget næring til at holde de brede sergentskuldre ved lige...


Hvem sagde 'The Julekalender'?
Faktisk er det på denne 5. december, at Benny ankommer til kartoffelavlerhuset, og Oluf Sand moser sit bjerg af kartofler ud i den brune sovs, mens Benny gafler den sidste frikadelle for næsen af Gertrud.
Afsnittet kommer i aften klokken halv tolv på TV2.

søndag den 21. november 2010

Dúné & Sting

I fredags var Mejse, min lillesøster Nanna & hendes kæreste Kristian til koncert i Musikhuset med alle Mejses barndomskærester fra Dúné.
Samtidig kom min lillebror Mikkel tøffende fra sergentskolen i Sønderborg for at holde mig & Arthur med selskab og i øvrigt give os alle sammen et lift op til Klovnen & Giraffen lørdag formiddag.

Efter aftensmaden spurgte Mikkel, om Mejse mon havde en nål & noget sort sytråd, han måtte låne. Mine tanker gik straks til 'First Blood', hvori den hårdt sårede Rambo skjult i en forladt skovmine selv syer de nødvendige sting.
Jeg var på vej hen i globusbaren efter en flaske spiritus til at rense såret med, da det gik op for mig, at Mikkel blot skulle fastgøre en knap på sin uniform.


Han genvandt dog respekten igen, da han forklarede mig, hvorfor hans uniform skulle være i god stand.
I næste uge skal de nemlig prøve at skyde med denne her:


TMG, hedder den, og det står selvfølgelig for Tungt MaskinGevær.

søndag den 3. oktober 2010

Mors kødgryder

Mejse & jeg tog Arthur med på en dejlig tur til Nykøbing Mors i fredags. Følgende fotografi er taget i én af byens små hyggelige parker nede ved havnen...


... det forestiller en sovende Arthur & en gabende farmand.
Den seneste uge er det meste af fritiden gået med at forberede det halvtimes show, som Jesper Paakjær & jeg var blevet bestilt til at optræde med for Morsø Gymnasiums elever.
Paakjær & jeg mødtes på gymnasiet og begyndte at skrive sammen. Vi spillede til en del arrangementer dengang men er også et par gange siden blevet hentet tilbage.
Denne gang havde vi fornøjelsen af at spille for samtlige elever i Morsø Teaters store amfisal. De fine rammer skulle naturligvis udnyttes, så vi fik Mejse til at sy et bagtæppe til os af rød/hvid-stribet stof fra Ikea plus matchende tøj i form af ærmer & en t-shirt.

Hun gav også en hånd med i foldningen af coverne til denne ep, som jeg selv har tegnet for- og bagside til:

Her er en video med vores nyeste sang 'Lever & ånder for kød' - optaget til showet i fredags.





Det er i øvrigt sandt, at min Snøffelelskende lillebror, Mikkel, spiser Frosties med fløde til morgenmad.

onsdag den 21. juli 2010

Familieportrætter

Jeg har altid tegnet meget, og da jeg var lille lavede jeg mange små kreative projekter - oftest inspireret af tegneseriernes verden. Efter gymnasiet tog jeg et halvårs kursus i klassisk tegning på The Drawing Academy, som ligger i forbindelse med animationsskolen i Viborg. Det bestod primært af forskellige croquis-øvelser, eksempelvis: tegn et helt menneske på bare 15 sekunder & brug seks timer på bare at tegne en hånd!

Hen mod december var der en uges tid med fri tegning, og jeg besluttede mig for at lave en julegave til mine forældre som tak for transport, kost & logi.


Det blev til disse tre portrættegninger af min lillesøster, Nanna, min lillebror, Mikkel og mig selv. Man kan tydeligt se den karikerede tegneseriestil gemme sig bag det klassiske, men da dette jo var en fri opgave, fik vi heller ikke så meget kritik af underviserne. Dog synes jeg, det er noget af det bedste fra min hånd i den periode.

Til Nannas og Mikkels portræt havde jeg tapet et lille pasbillede op ved siden af arket, og til mit eget brugte jeg et spejl.

lørdag den 26. juni 2010

Jeg husker det, som var det i går


I går fredag lånte vi Morten Hedes rustrød/hvide Toyota Carina og drog nordpå til mit kære barndomshjem i Strandby. Det vil sige; vi droppede højresvingét ind gennem byen og kørte direkte op i det lokale klubhus, hvor vi var blevet inviteret til fest til ære for min lille bror. Han sad som sædvanlig og brokkede sig kræsent over den mad, der var bestilt. Der er nemlig kun tre ting, han vil tage i sin mund (selvom han rent sprogligt ikke er i stand til det): bubød med gis (rugbrød med leverpostej), basghetti med kødsovs samt naturligvis nusdenterbrød. Og...
Næ, hov, der er noget galt! Lad mig tænke engang: vi lånte Hedens bil og kørte til Strandby, fordi vi skulle til fest for Mikkel - tjek, tjek, tjek. Men hvornår skete resten...?
I guder, det er femten år siden, den bette skid løb rundt på græsset i Grønnegade med krum hals & høj pande (takket være den stormende hvirvel). I går var han en velnæret ung mand med udvokset adamsæble og hovedbunden gemt væk under en hvid hue med blåt bånd.

Hele familien var samlet, og de havde alle sammen gaver med. Jeg husker, jeg i sin tid blev meget overrasket over hvor indbringende sådan en studenterfest var. Det var næsten bedre end fødselsdag.
Vi havde selvfølgelig også en pakke med. Torsdag var jeg nede i Boghandleren på Strøget for at finde en passende bog til en ung mand, som til dagligt ikke læser andet end M!-bladet (og så lektier, selvfølgelig, men det er jo et overstået kapitel indtil videre).
På boghandlerens anbefaling endte jeg med at købe Mads Kastrups novellesamling 'Mandefald', og umiddelbart er den også værd at sætte tænderne i. Det blev den i hvert fald takket være indpakningen.


Mikkels gave (den nederste af de to - den Anne'n er til min kusine, som er blevet rød student) pakkede jeg ind i guldfarvet silkepapir og skubbede den ind i et afmålt hylster af brunt karton. Dertil klippede jeg en stor hvid klat på et stykke papir og priktegnede krymmel på i de fleste af regnbuens farver samt skrev 'Til nusdenten Mikkel Pedersen!'.
Den snart 20-årige knaldhat var naturligvis for ivrig til at gennemskue designet, og rev alting i stykker for at komme ind til gaven. Men sådan skal det jo være med gaver. Heldigvis nåede jeg at få et billede af den inden!

Som en ekstra overraskelse tog vi to store pakker Karen Volf-snøfler med til kaffen. Vi havde ledt både i Bilka og Brugsen og oven i købet fået at vide, at de var udgåede til fordel for en noget dyr 10-styks. Men i SuperBest på Vesterbro Torv, som vi altid ender med at besøge på umulige indkøbsture fandt vi de lyserøde papæsker med den nyslåede nusdents livret.