fredag den 6. januar 2012

Zombie Zoéga


Dagen før jul kom vores gode venner Asger og Katrine forbi med en dejlig gave, som blev overrakt mig med ordene: "Værsgo! Det er noget, I mangler!" 
Asger var forbi for at låne Mejses fimo-ler nogle dage forinden og havde været meget hemmelighedsfuld omkring, hvad han skulle bruge det til. 
Jeg åbnede gaven, forsigtigt og med den rette side opad, som jeg fik besked på. Under papiret var en gennemsigtig dåse halv fyldt med, hvad jeg troede var jord og opad jorden stak den smukkeste lille zombiehånd; grøn, blodsprængt, med flækkede negle og en finger for lidt. 
Jeg blev vildt glad! En pyntezombiehånd, tænkte jeg, det var lige, hvad jeg manglede. 
Asger bad mig åbne låget og lugte. 
Kaffe? 
Jeg tog fat i hånden, løftede den op og under håndledet sad en måleske fast. 
Kaffe!

Den er nu i skrivende stund blevet fyldt op for tredje gang med den lækre svenske Zoega-kaffe, som vi er ret vilde med for tiden. Behøver jeg sige, jeg er ellevild med min nye custom-made kaffedåse?! 


4 kommentarer:

Kras Kjaerholm sagde ...

Er den ægte? ;-)

Jesper Pedersen sagde ...

Er den?!

Julia Hausfrau sagde ...

Fantastisk!! De skulle sælge dem, sku de. I disse zombie-hit tider ville det være en kassesucces!

Jesper Pedersen sagde ...

Ja, ikke?! Jeg tror desværre ikke helt, det er Asgers egen idé... men udførslen er upåklagelig. Jeg er sikker på, de laves på bestilling :)

Send en kommentar