Efter en weekend hos mine forældre er vi nu tilbage i Viborg. Arthur er blevet puttet, og Mejse og jeg har taget nattøjet på, tændt sengefluelampen og rykket Mac'en ind i soveværelset, så vi kan se 'X Factor' og 'Lykke' over DR NU. Jeg har forsøgt mig udi den ædle kokkekunst at tilberede suppenudler, men hjemmelavede vel at mærke. Altså hjemmelavede på den måde, at jeg har kogt fuldkornsnudler i en spand hønsebouillon med nogle krydderier og tilsat store mængder cayennepeber og hvidløg. De smager totalt lækkert og meget i stil med Yum Yum.
Natbukserne på det øverste billede har Mejse i øvrigt produceret i samarbejde med et gammelt sengebetræk og en symaskine. Jeg elsker dem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar