Inden vi vænner os til Maibritt Saerens som Bilkas nye frontfigur i diverse tv-spots og på reklameplakater rundt i byen, synes jeg det er værd at nævne et andet projekt, hun har arbejdet på for nyligt; nemlig den danske horrorkortfilm 'Hovedløst Begær'.
Dette handlingsresume af kortfilmen er taget fra en artikel, jeg har skrevet til Sørensens Exploitation Cinema Proudly Presents:
Maibritt Saerens spiller Sascha; en forkælet ung kvinde, som er gift med den ældre rigmand William (Jørn Faurschou) men har en affære med crooneren Paolo (Michael Carøe). En aften, da Sascha og Paolo overraskes af William, påstår Sascha, at hun er offer for en voldtægt, hvorefter hun brutalt myrder Paolo. Sascha tror, hemmeligheden om hendes affære, er begravet med den stakkels elsker, som har måttet lade livet på kanten af en orgasme. Men pludselig rejser Paolo sig fra sin grav, og han går ikke, før han er kommet!
'Hovedløst Begær' er en underholdende lille film lavet i grindhouse/exploitation-stilen, som siden Quentin Tarantino og Robert Rodriquez dobbeltfilmsprojekt fra 2007 har været brugt adskillige gange til at give nye film en B-filmsagtig 70'er-stemning.
Og faktisk er kortfilmen netop blevet udtaget til hovedkonkurrencen ved en fransk kortfilmsfestival under titlen 'The Headless Lover'. Held og lykke til instruktøren Kim Lysgaard Andersen!

3 kommentarer:
Efter vi har postet artiklen om The Headless Lover på Sørensen Exploitation Cinema, får vi utrolig mange hits på følgende søgning: Maibritt Saerens nøgen og Maibritt Saerens helt nøgen!
Ja, det er et sikkert hit! Jeg skrev et indlæg på et tidspunkt med titlen 'Martin Brygmann nøgen' udelukkende for at se, hvad der skete. Den står også på top 10 over søgninger :)
Hahaha. Jeg fik et godt grin over den meget desperate "...helt nøgen" søgning!
Send en kommentar