onsdag den 21. juli 2010

Familieportrætter

Jeg har altid tegnet meget, og da jeg var lille lavede jeg mange små kreative projekter - oftest inspireret af tegneseriernes verden. Efter gymnasiet tog jeg et halvårs kursus i klassisk tegning på The Drawing Academy, som ligger i forbindelse med animationsskolen i Viborg. Det bestod primært af forskellige croquis-øvelser, eksempelvis: tegn et helt menneske på bare 15 sekunder & brug seks timer på bare at tegne en hånd!

Hen mod december var der en uges tid med fri tegning, og jeg besluttede mig for at lave en julegave til mine forældre som tak for transport, kost & logi.


Det blev til disse tre portrættegninger af min lillesøster, Nanna, min lillebror, Mikkel og mig selv. Man kan tydeligt se den karikerede tegneseriestil gemme sig bag det klassiske, men da dette jo var en fri opgave, fik vi heller ikke så meget kritik af underviserne. Dog synes jeg, det er noget af det bedste fra min hånd i den periode.

Til Nannas og Mikkels portræt havde jeg tapet et lille pasbillede op ved siden af arket, og til mit eget brugte jeg et spejl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar