Da jeg fyldte 25 for et par måneder siden, fik jeg, måske som bekendt, en masse kanel, både af Mejse og af mine forældre. Men jeg fik også noget andet af Mejse; nemlig et abonnement på Euroman, som er det blad jeg altid vælger, selvom frisørens tidsskriftholder byder på både Se & Hør og Anders And & Co.
Men nu får jeg det ind ad døren med posten, og abonnementgaven falder smukt sammen med, at jeg endelig har turdet blive klippet i bund med maskine af mine sergentlillebror, Mikkel. Så selvom jeg nu ikke skal besøge frisøren et stykke frem i tiden, kan jeg altså stadig få mit Euroman-fix.
Med det seneste nummer fulgte oven i købet det nye Eurowoman plus en smagspøve på Gevalias tungebrækkerkaffe: Abyssinian Dawn. En udmærket kop kaffe, som jeg dog aldrig ville forsøge at sige navnet på ti gange, hurtigt efter hinanden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar