Jeg er stolt af mine croissanter på dåse

Jeg har altid været en frygtelig tøsedreng! 

Da jeg var yngre turde jeg ikke knække nødder juleaften, fordi man skulle holde hænderne omkring skallen, mens den flækkede - og man kunne aldrig helt vide, hvornår knækket kom. 

Nytårsaften lod jeg pænt knallerterne ligge på bordet. 

Og så er der de der rør med færdige pizzabunde. Frygten for dem har jeg faktisk ikke overvundet endnu. Jeg er et nervevrag, hver gang jeg tager fat i spidsen og hiver. Indtil... BANG!!!

Pizzadej ud over det hele.

Dét kombineret med min nyfundne skræk for færdigproducerede discountmadvarer taget i betragtning, kan jeg godt være stolt af mine croissanter på dåse.

Mens pizzadejsrøret minder om en tom køkkenrulle, er der lidt toiletrulle over croissantdejen - sådan rent størrelsesmæssigt. 

Den udrullede dej deles i seks trekanter, som ligefrem er markeret med stiplede linjer og et billede af en saks med teksten "Klip her"

Det sidste var bare noget, jeg sagde for sjov.

De færdigbagte croissanter smager udmærkede. Størrelsen er fin, men der er selvfølgelig for lidt fedtstof. Næste gang prøver jeg at smøre et lag på indersiden, før jeg ruller dem sammen. 

Desværre havde jeg ingen æg at pensle med, så ydersiden blev knap så sprød, som man kunne have håbet.

De er helt uden for kategori i forhold til hjemmebagte croissanter, som også er ret sjove at lave - for slet ikke at tale om det århusianske bageri Briançon på Åboulevarden, som laver de bedste croissanter, jeg nogensinde har smagt. Men prisen er også derefter.
Dette rør med seks croissanter kostede 14 kroner, og i en snæver vending kan det sagtens gå an.