mandag den 4. april 2011

Hængepartier

Som min dejlige blå Mejse har skrevet, blev der hamret, banket og skruet hele dagen i går. 
Mine forældre besøgte os i vores nye Viborg-lejlighed, og som det fremgår af Mejses indlæg, havde min far taget hele sin værktøjssamling med, så hængepartierne kunne blive ordnet. 


For et stykke tid siden, købte vi to usynlige boghylder for småpenge på et lille privat baggårdsloppemarked. De hænger nu over Mac'en, bærende to af mine yndlingsbogsamlinger; Jørgen Leth og Douglas Adams. 


Bag min skulder i skærmens refleksion kan man lige skimte én af vores to herlige tidsskriftholdere.



Her ses min med de nyeste udgivelser af Ekko og de mange dejlige dvd-gaver, der har fulgt med gennem tiden.



Den antikke enarmede tyveknægt ("morskabsautomat") har fået en rigtig god plads. 
Da vi boede i Århus, hang den over en radiator ved spisebordet, så den var meget svær at komme til. 
Det er den heldigvis ikke længere!



Indtil nu har fjernsynet stået på denne lille kommode, men Arthur kan ikke helt holde fingrene fra det, så det har også fået skruer at hænge i.

Imens Mejse dirigerede min gamle far rundt med boremaskinen, kørte jeg til Århus i hans bil for at hente vores tapetserede lærred, som var noget nær det eneste, der ikke kunne blive plads til i flyttebilen for et par uger siden.


Det passer perfekt på denne væg og står i fin kontrast til de blå, blå lamper, som hænger over spisebordet. 

Vi har også langt om længe fået noget ordentlig belysningen i soveværelset.


Disse fluelamper, Madam Filou, købte vi i Lampefeber i Århus, lige inden vi flyttede.

4 kommentarer:

Julia Hausfrau sagde ...

Glæder mig til at se et live! Er på vej...

Camille sagde ...

Hvor ser det godt ud! Tillykke med det nye sted! :)

A + K = ♥ sagde ...

Av, hvor er den enarmede tyvknægt sej!
Hvor ville den passe fint hjem ved siden af min bagerautomat - den må I endelig sige, hvis I nogensinde bliver trætte af ;)

- Anne

Jesper Pedersen sagde ...

Julia, tak for besøget:)

Camille, vi er SÅ glade for vores sted, hvor der rigtigt er plads til alle vores samlinger:)

Anne, du må endelig sige, hvis du bliver træt af din bagerautomat;)
Men jo, vores morskabsautomat er hammersej! Den virker jo i øvrigt upåklageligt.

Send en kommentar