tirsdag den 25. januar 2011

Lego-manden smiler

Sidste år startede Lego deres Minifigures-udgivelser, hvor hver serie indeholder 16 særlige figurer. Jeg så med det samme et godt samlepotentiale...


Hver enkelt figur med tilbehør er forseglet i en farverig pose. Takket være forskellige stregkoder, fandt samlere & ikke mindst forhandlere i starten ud af hvordan man kunne undgå dubletter. 
Jeg købte de første to serier samlet på en dansk hjemmeside, og indtil jeg får erhvervet mig én eller anden form for display, lægger de i vores flotte Lego-krukke af porcelæn.



Men nu hvor den tredje serie er udkommet, er stregkoderne blevet ændret.
Satans!

De 16 nye figurer kan stadig købes samlet på nettet, men det er blevet betydeligt dyrere.

Jeg håber, der bliver opfundet en lampe, som kan lyse igennem den slags metalliske-plastikagtige poser inden april, når serie fire kommer på markedet!

6 kommentarer:

Malene sagde ...

Hej Jesper

Har du mon været i Hotel Legolands nye reception? Det eneste foto jeg kunne finde af det er her:

http://www.flickr.com/photos/39818355@N00/4042867263/lightbox/

Det anes i baggrunden at hele bagvæggen er FULD af små legomænd fra de aller første små mænd til de nyeste. Flere tusind af slagsen.
Hvis man er bare lidt legonørd kan man få lang tid til at gå med at studere den væg.

Kh. Malene

Jesper Pedersen sagde ...

Ej, hvor sejt! Den havde jeg ikke set, nej... tak for billedet:)

Malene sagde ...

Du burde tage ned og se den IRL.
Mejse og Arthur kan få kaffe hos os (vi bor tæt på) mens du bruger et par timer på at studere vidunderet. :)
I skal være så hjerteligt velkomne alle tre.
Kh. Malene

morslille sagde ...

Hvis serie 4 er det nederste billede, bliver jeg ved med at købe, indtil jeg får nr. 2 fra venstre i forreste række. Jeg går ud fra han skal forestille en ishockeyspiller. Og så bytter jeg gerne med de andre ;O)
Hilsen Charlotte

Onkel Anne sagde ...

FUCCCCKKK hvor er det cool Jesper! Jeg kom for sent i gang. Og hvad er historien til hovedet?

Jesper Pedersen sagde ...

Malene, det lyder lækkert med kaffe & Legomænd, synes vi - lad os snakke videre om det:)

morslille, det er præcis en ishockeyspiller. Hvis du vil undgå bytteriet, kan du sikkert købe den til en 50'er eller sådan noget på klodskassen.dk om et par måneder:)

Onkel Anne, æv bæv;) Hvis du mangler enkelte figurer, kan du også købe dem på klodskassen.dk, men prisen er steget en del på nogle af dem, så det kan godt blive en dyr historie.
Historien til hovedet skal jeg nok lige få skrevet:)

Send en kommentar