Italiens tegn

Denne dejlige fredag har stået i Italiens tegn med lækre gnocchis & saltimbocca.

Men først lidt om dagen, for den har i sandhed været fantastisk!

Vækkeuret ringede 5:30 til en åbner i vuggestuen. Jeg kæmpede mig igennem frostgrader & isslag på min cykel, som på grund af vinterens strøsalt er blevet rimelig rusten.

Men jeg gled overhovedet ikke & kæden hoppede ikke af én eneste gang.

Efter arbejde var jeg forbi Jesper Paakjær for at synge vokal på en Nick Cave-duet, han skal omarrangere som eksamensprojekt. Det er over en måned siden, jeg sidst har set den kære Paakjær, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk har savnet ham meget.

Vi fik også en øl.

Og så var jeg forbi Salling for at købe fire papirstynde skiver kalvefilet til dén der saltimbocca.

Saltimbocca er en lille lækkerbisken, som består af en kalvefilet lukket omkring lufttørret skinke, parmesanost & salvie. Der findes mange variationer, men dette er Thors Mølles opskrift, og den har jeg endnu ikke set nogen grund til at ændre.

Efter et par minutter på panden smager det fan'tastisk!

Fra Thors Mølle har jeg også fået inspirationen til at lave gnocchis. Det er små kugler af kartoffelmos tilsat mel, æggeblommer & olivenolie.

Denne gang brugte jeg omkring 600 gram kartofler, to æggeblommer, en sjat olie & mel, til dejen hang sammen...

... så kan man nemlig trille den & skære den i mindre stykker. Disse puttes i letsaltet, kogende vand, hvor de falder til bunds & flyder ovenpå, når de har fået nok.

Jeg elsker mad, som selv fortæller, når den er færdig!

Vi havde en restdej til et par herlige pandebrød i køleskabet. De blev vendt på panden & serveret ala Grappa; med en lille skål olivenolie tilsat friskkværnet salt & peber.

Vi har brugt mange forsøg på at finde den salat, som passer bedst til os, og er nu landet på romainesalaten, som vi næsten altid har et par hoveder af på køl. I aften fik vi lidt blade med ærter, tomater & kalamataoliven.

Dressingen består blot af frisk basilikum & olivenolie, som er blendet sammen & har trukket et døgns tid - det er noget, Hans Lange har lært mig.

Og sådan så den ud, vores hovedrettallerken.

Gnocchierne lavede jeg i går aftes, så da jeg kom hjem klokken 17 smed jeg dem blot i tallerkenerne, dryssede fintrevet parmesan henover & plantede nogle gode klumper gorgonzola hist og her. Så gjorde de sig færdige i ovnen, mens alt det andet blev klargjort.

Jeg havde regnet med to personer, men kunne sagtens have lavet til tre... Arthur spiste som en voksen mand!

Vi åbnede i øvrigt én af mine julegaver fra Thors Mølle dertil; en flaske blød & lækker Moulin-a-Vent, som efterhånden er ved at være tom.

Nu tror jeg nók, vi skal til at se Pink Panther med Peter Sellers!