Forældreorlovens lange arm

Udover at være sammen med Arthur, tror jeg den primære beskæftigelse de første dage af min barsel bliver at lindre fantomsmerterne i pjækketarmen. Jeg har det som om, jeg har sygemeldt mig uden grund, og når jeg oven i købet mærker en pludselig stigende nervøsitet for, om jeg dog kan huske alle de måltider, vitamindråber, rene bleer & karbade, som knægten skal have, blafrer sommerfuglene som aldrig før.

Med bortset fra dét, er det en fed fornemmelse ikke at skulle andet de næste ti uger end at være sammen med Arthur.

Sove, spise, lege sammen med Arthur.

Lige nu sover han middagslur efter en hyggelig frokost, så jeg har dristet mig til at se første afsnit af tegnefilmsserien 'Mortal Kombat: Defenders of the Realm', som jeg omtalte i nat.

Som sagt kender jeg ikke meget til universet endnu, men jeg begynder da så småt at genkende nogle af karaktererne.

Serien er én blandt mange hurtigt producerede saturday morning cartoons fra 80'erne & 90'erne, som tager udgangspunkt i velkendte franchises - for eksempel 'G.I. Joe', 'Masters of the Universe', 'Ghostbusters' & 'Teenage Mutant Ninja Turtles', som nok er den vi kender bedst herhjemme.

Fælles for dem alle er, at de har et stort karakterergalleri, med så endimensionelle personligheder, at man er nødt til at gøre dem ekstremt forskellige af udseende & give dem hver deres, til tider overnaturlige evne for at kende dem fra hinanden.

Gruppen af hovedpersoner & deres styrker præsenteres som regel i introen - Mortal Kombat er ingen undtagelse:

Det er den ultimative citronpresning, men jeg må tilstå, jeg kan lide det!

Jeg slugte disse serier som lille, og den dag i dag elsker jeg stadig, når universer bliver så omfattende, at man kan gå på opdagelse på forskellige platformer som tegneserier, film, spil og så videre.

Det bliver en sport at spotte genbrugte elementer, men så sandelig også at finde kontinuitetsfejlene.

Selvfølgelig kan det hele ikke være lige godt, men der er næsten altid én eller anden kvalitet. Nogle gange skal man bare lede længere end andre.

17 minutter inde i 'Kombat Begins Again' er der en flot kampscene mellem forræderen Sub-Zero & lederen af en flot ondskabsfulde nomadebæster; Karbrac.

Jeg er helt vild med nomadernes design, som naturligvis er enkelt som alt andet i serien, men utroligt præcist.

Den korte kampscene, som foregår ved en vulkankløft, er flot koreograferet & eminent animeret - især i forhold til resten af serien.