søndag den 14. november 2010

Villa Fjordglimt

I centrum af Strandby, Himmerland, står Fjordglimt; en gammel villa med tilhørende cykelværksted, som desværre er blevet serveret på et sølvfad for tidens tand. Tilbage står kun de sørgelige rester af ét den lille landsbys smukkeste huse.

Forrige weekend var Mejse, Arthur & jeg på besøg hos mine forældre. På en gåtur i Strandby med den hvide novembersol hængende på himmelen, passerede vi villa Fjordglimt.
Det har vi gjort mange gange før uden overhovedet at overveje at gå derind - men denne søndag middag var det som om, noget bød os indenfor.
Måske var det det gardinerne i det rudeløse hus, der i den lette vinterbrise blafrende lokkede os til.
Heldigt var det i hvert fald. For min mor fortæller, at kommunen nu endelig har taget de første skridt mod en nedrivning.

Herunder følger en billedreportage fra vores udforskning.
Du kan med fordel klikke på Picasa-fremvisningen og se billederne fuld skærm i stedet for denne miniatureversion.



8 kommentarer:

Camille sagde ...

Årh altså!

Jeg HADER når den slags huse bare får lov til at forfalde og passe sig selv! Det er så syndt at der ikke er nogen der undervejs er stoppet op og sagt: Dén tar' jeg mig sgu af!

Det er jo et flot hus, og havde nogen gjort noget før, havde det sikkert ikke være nedrivning der stod for døren.

Æv altså!

(men fine billeder. Der er nu noget "magisk" over forladte huse)

Anette sagde ...

Fin reportage - de sidste billeder af fjordglimt ... næste gang i kommer hjem, er det væk !

PynteMynthe og Mor sagde ...

Sikke da en perle!
Hvis bare man havde en kæmpe bunke penge til at redde den slags smukke bygninger - og nøj en drøm det ville være at have sådan et smukt hus.
Gode billeder:)

Malene sagde ...

Tak for rundvisningen Jesper. Sikke fine billeder.
Forfald er smukt set med de rette øjne.
Kh. Malene

Jesper Pedersen sagde ...

Tusind tak for rosen. Det ér en skrækkelig skam... og 'PynteMynthe og Mor': det morsomme i det du skriver er, at kommunen købte huset for en krone for nogle år siden for at rive det ned... man skulle lige have været hurtig!

Julia Hausfrau sagde ...

Nu tog I forhåbentligt nogle af de fine ting (som den hvide stol) med jer, ikke? Jeg kan slet heller ikke lade sådanne huse være, må også lige ind og lure, selvom det er med bankende hjerte. Hvem der bare havde haft en krone, dér for nogle år siden...

Jesper Pedersen sagde ...

Vi tog faktisk ikke andet med end en masse papirting, som var ret flotte... vi troede, vi havde masser af tid til at vende tilbage.
Nilfisk-støvsugeren fra mit indlæg om lamperne stod faktisk også i huset.

Anne Mie sagde ...

Ihhh det er virkelig nogle fine fine billeder. Kan især godt lide det med tagvinduet, og det med vinduerne og gardinerne. Både det med de blomstrede gardiner og det på badeværelset. OG det billede hvor der også er noget fra en cykel i højre nederste hjørne. :) Fantastisk hus, det må have været en oplevelse og også sjovt at tage billeder derinde.

Send en kommentar