Vi blev præsenteret for denne eksotiske frugt på Thors Mølles vilde dessertbuffet i fredags. Litchi, fortalte chefen os, den hed, men lidt Googlerier har ført mig frem til det præcise navn: Rambutan.
Den er dog tilsyneladende nært beslægtet med den såkaldte litchi. Største forskel er de lange hår - og det er pudsigt nok præcist hvad 'rambutan' betyder på malajisk; behåret.
Med sin rødlige pindsvine-kastanje-lignende, men dog ustikkende, skal & sit næsten gennemsigtige, kuglerunde kød med en ovalformet, mandelagtig (giftig) sten i midten, overtager rambutan førstepladsen som den mest spøjse frugt i min optik.
Passionsfrugten, som i øvrigt også var repræsenteret i fredags, har ellers ligget nummer 1 længe.
.jpg)
Når man skal spise en rambutan, skærer man hele vejen rundt i kanten og piller den ene halvdel af skallen af - herefter kan man let tage det løstsiddende kød ud. Det smager fremragende!
4 kommentarer:
Hej Jesper..
Tak for en inspirerene blog!;) Ikke mindst da du (sammen med Mejses indlæg) løste Chai mysteriet for mig..:)
Har tidligere sat tænderne i sådan en "skønhed" også selvom den ligner alt mugligt andet end en lækker frugt..
Go' aften..
KH Anne
Rambutan smager SKØNT!
Min kærestes mor er fra Thailand, og der spiser de også denne lækre frugt. Litchi er mere kinesisk.
Går du i en kinesisk/thailandsk butik, kan de endda købe disse syltede i lage, som vi i Danmark har pærer, fersker og ananas.
UHM!
- og i øvrigt smager rambutan/litchi ens - det er blot med/uden "hår". :D
Jeg elsker dem begge og synes de smager ens:-)
Send en kommentar