mandag den 29. november 2010

Jeg er vild med Simon Pegg & Nick Frost!

Sammen med instruktøren Edgar Wright, står Simon Pegg & Nick Frost bag to af mine yndlingsfilm; 'Shaun of the Dead' & 'Hot Fuzz' som kærligt parodierer henholdsvis zombie- & buddy cop-film.

Her til aften tjekkede jeg YouTube for anbefalinger og klikkede tilfældigt, eller måske nærmere instinktivt, på en video med titlen 'Paul (2011) - Trailer (HD)'. Det viste sig at være en teaser for en kommende science fiction-komedie skrevet af netop disse to herrer, som også selv spiller hovedrollerne.
Det åndssvage er, at teaseren er over en måned gammel, jeg har bare ikke set den før nu.


De sidste par år har makkerparret lavet projekter hver for sig, og 'Paul' er deres første film sammen siden 'Hot Fuzz' fra 2007. I øjeblikket arbejder de på en animeret Tintin-trilogi af Steven Spielberg & Peter Jackson. Hvori de naturligvis spiller Dupont & Dupond.
Billedet her er et af de få offentliggjorte fra 'The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn'. I baggrunden kan man se, hvordan motion capture-teknikken er brugt til at få de fysisk forskellige Simon Pegg & Nick Frost til at ligne hinanden som tegneseriens klodsede detektivpar.

Motion capture-teknikken er i øvrigt også brugt i 'Paul' til at give komikeren Seth Rogen det klassiske alien-look.

Inden alt for længe slår Simon Pegg & Nick Frost forhåbentlig atter deres sjove hoveder sammen med instruktøren Edgar Wright for at afslutte den såkaldte "Blood and Ice Cream Trilogy" som 'Shaun of the Dead' & 'Hot Fuzz' udgør de første to tredjedele af.

Den sidste film har arbejdstitlen 'The World's End', så mon ikke det bliver en parodi over katastrofefilmgenren - det giver da i hvert fald mulighed for en masse blod.
Isen tilsættes filmene i form af Cornetto-isvafler; i 'Shaun of the Dead' spiser de den røde Strawberry; i 'Hot Fuzz' den blå Classico, og det er officielt at der i den tredje vil indgå en mint-chokolade is!

Brugen af Cornetto-is i forskellige farver er i øvrigt en reference til den polske instruktør Krzysztof Kieślowskis Trois couleurs-trilogi med farverne blå, hvid & rød.

3 kommentarer:

Jorgen Houmoller sagde ...

Har ventet længe på den sidste film i rækken. De to første er sande mesterværker.

Jesper Pedersen sagde ...

Det er spændende, hvornår de får tid til at synkronisere deres travle kalendere!

Kim sagde ...

Glæder mig som et lille barn til at se paul og håber snart jeg får lov til at se den.

Som Haumoller også skriver, så var de to første mesterværker - ligesom The World's End også vil være det

Send en kommentar