søndag den 28. november 2010

Glem alt, hvad du tror om julemanden - det er løgn!

Jeg har lige set et par introduktionsvideoer for det fiktive, finske firma Rare Exports Inc, som indfanger sjældne julemænd i Laplands sneklædte vildmark, tæmmer dem og sender dem rundt til hele verden i trækasser som denne her:


Kortfilmene 'Rare Exports Inc.' & 'Rare Exports: The Official Safety Instructions' bruger detaljer fra myterne om julemanden og sætter dem ind i en historie af konspiratoriske proportioner.
Jeg ser mange paralleller til Dharma Initiative fra tv-serien 'Lost' som også var et ældgammelt fordækt foretagende, og logoerne ligner oven i købet hinanden lidt:


Umiddelbart er det noget af det mest åndssvage, jeg nogensinde har set - men det er jo nok egentlig mere troværdigt end noget af alt det andet vrøvl om julemanden.
Det er utroligt morsomt at følge de tre jægeres nedskydning & pisk-fremfor-gulerodstæmning af dét bæst, som julemanden åbenbart er.
Har du 17 minutter, så brug dem her:






Den visuelle kvalitet fejler absolut intet i filmene, og den ser ud til at blive ført videre i dén spillefilm, som får premiere i biografen den 2. december. Den kan du se traileren til herunder, og hvis du har lyst til at se mere, kan i den grad anbefale denne side med en masse flotte, flotte pressefotos.


1 kommentar:

Anita Konge sagde ...

Vrøvl om julemanden...tsk tsk tsk..

Send en kommentar