mandag den 9. maj 2011

Jazzen er skønnere på den anden side

Der er meget lyt, hvor vi bor. Men det gør ikke noget, så længe det er lækre soli fra kontrabas og blæseinstrumenter, vi kan høre inde fra naboen.

Han hedder Poul, naboen, og er en ældre pensioneret folkeskolelærer af den helt utroligt rare slags. Han flyttede ind en uge efter os og inviterede straks på frokost og fremvisning af en imponerende jazzsamling Plader, kassettebånd, cd'er i sindrige systemer. 
Jeg håber at kunne tage nogle billeder en dag og vise samlingen frem her på bloggen. 

Det viste sig, at Poul og Mejse havde mange fælles bekendte, og han og jeg havde samme interesser. Tegneserier og film, for bare at nævne to Således ejer han en samling af 36 overspillede Stephen King-filmatiseringer på vhs. 
Dém glæder jeg mig til at låne.

Og så var Poul vild med børn. 
Han var i hvert fald vild med Arthur.
Om aftenen var vi i byen andetsteds, og da vi kom hjem lå dette biografpostkort i entréen. Skrevet til Arthur med en hilsen til os.


Nu, med Arthurs gode start i dagpleje og min på det nye arbejde, samt Mejses forårsmarked vel overstået, må vi vist hellere få inviteret naboen, Poul ind på første sal til venstre.

3 kommentarer:

Onkel Anne sagde ...

Fedt med gode naboer!
Hvordan er livet i vuggestuen?

Jesper Pedersen sagde ...

Livet i vuggestuen er rigtigt godt. Søde kolleger og selvfølgelig dejlige børn:)

Stine sagde ...

Ej hvor hyggeligt :)

Send en kommentar