lørdag den 19. februar 2011

ZOMBIEliv.blogspot.com

Jeg har i lang tid puslet med idéen om at lave en zombieblog, og nu er pusleriet omsider ovre. ZOMBIEliv er en realitet!


I perioder har jeg syntes, at SamlerLiv kom til at handle lidt for meget om zombier, så jeg har ønsket mig et sted, jeg kunne bruge til udelukkende at sprede det glade budskab om disse levende døde. 
ZOMBIEliv har samme grundlæggende idé som SamlerLiv - nemlig at jeg kun skriver positivt. Den er lavet af kærlighed til genren, og hvis der noget, jeg ikke kan lide, så lader jeg bare være med at nævne det.

Den hardcore zombiegenre har i mange år haft ry for at være for nørdet, men i de seneste par år er der sket en udvikling. 'Shaun of the Dead' og 'Zombieland' har fanget det almene publikum med en humoristisk vinkel i parodier fulde af kærlighed - og med AMCs drama 'The Walking Dead' har man for alvor fået øjnene op for mulighederne i denne dystopiske genre.
I noget tid har vampyrerne gjort sig bemærket i film og serier. Nu er det zombiernes tur! og 2011 bliver et godt år.

Jeg håber, I vil tage godt imod ZOMBIEliv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar