Jeg er ikke den store handyman! Jeg er heller ikke den lille handyman... faktisk er jeg slet ingen handyman. Jeg har ganske vist en kasse med forskelligt værktøj i, men jeg aner knap nok, hvad redskaberne hedder endsige hvordan de benyttes. Det er muligvis den eneste samling i huset, jeg overhovedet ikke har lyst til at udvide eller får et kick af at tænke på.
Måske lige med undtagelse af nyeste tilføjelse; en mini-bitte-lille skruetrækker, som fulgte med mit nye cykellygtesæt.
Og ikke nok med at skruetrækkeren, som vistnok skal bruges ved batteriskiftning, er megasej - lygterne i sig selv ligner også noget fra en science fiction-film, og det kan vi jo godt lide!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar