tirsdag den 6. juli 2010

Mindre er meget mere

På lørdag skal jeg, sammen med min gode ven Jesper Paakjær, spille til den lille lokale Vedersø Festival ude ved vestkysten. I den forbindelse har vi lavet et antal EP'er med nogle af vores indspilninger. Jeg har arbejdet med coveret den sidste uges tid - men kun haft Paint og Windows Billedgalleri til rådighed. Hvad gør man?

Jeg har efterhånden flere gange oplevet at måtte skrue ned for ambitionsniveauet, når evnerne eller omstændighederne ikke rakte. Det var i høj grad også gældende denne gang, for det er begrænset, hvilke billedbehandlingsmuligheder disse faste programmer tilbyder.
Der er imidlertid sket det heldige, at coveret er blevet helt fantastisk flot! Det har fået en enkelhed over sig, som jeg aldrig havde kunnet opnå i et professionelt program - dertil ville jeg have haft alt for mange idéer.


Ovenstående to billeder blev taget i foråret af vores kammerat Morten Hede på en bunker i Grønhøj. Ved at ændre på farvetemperaturen & kontrasten i Billedgalleriet, kom der kulør på den blege vinterskind. Lidt justering af lysstyrken gjorde himlen kridhvid, og ved hjælp af viskelæderet i Paint fik jeg fjernet de sneklædte klitter i baggrunden.
Her har I det færdige resultat:


Den lækre skrifttype Georgia, som minder om Times New Roman, dog en anelse blødere og mere dynamisk, satte prikken over i'et, bollen over Å'et og så videre.
Det er da set værre!

1 kommentar:

Anita Konge sagde ...

Den er bare blevet såå fin:)

Send en kommentar