lørdag den 31. juli 2010

En dag i Twin Peaks

Forleden dag fik Mejse & jeg lov til at se lidt 'Twin Peaks' af Arthur. 14 afsnit for at være helt præcis! Så nu er vi halvvejs gennem denne fantastisk underholdende serie!
Det er tredje gang, jeg ser den, og anden gang for Mejse - Arthur ser den for første gang. Og vi glæder os allerede til næste gensyn.

Vi sad foran fjernsynet fra tidlig morgen til sen aften, så vi skulle selvfølgelig have noget at spise. Som inspiration fandt jeg denne liste over al mad, som spises eller blot nævnes i 'Twin Peaks'. Jeg var dog klar over fra starten, at der skulle masser af kaffe & donuts til - "That goes without saying" som FBI-agenten Dale Cooper så alligevel siger.

Til morgenmad serverede jeg Coopers livret: "Two eggs, over hard. Bacon, super crispy, almost burned, cremated. Grapefruit juice"


Jeg tog mig den den frihed at fylde æg & flæsk i en bagel med spinatblade, frisk agurk & tomat, syltede agurker, jalapeño samt en wannabe-cream cheese lavet på græsk youghurt & pesto. Kaffen var "Black as midnight on a moonless night" & grapefrugterne var selvfølgelig "Freshly squeezed"!

Over middag gik vi lidt frisk luft - på Arthurs opfordring - og købte brød ved briançon på Åboulevarden. Hjemme igen smurte vi en "Baguette with butter and brie" krydret med pesto, oliven & peberfrugt.




Jeg nåede desværre ikke at tage et billede af vores sandwiches, før de var væk!

Senere på aftenen gik vi endnu en tur - denne gang op til Banegårdspladsen, hvor vi tømte 7-Eleven for donuts.


Ummenum og guffeliguf!
Jeg glæder mig, til vi får tid til sidste halvdel.

1 kommentar:

Julia Hausfrau sagde ...

Her hjemme elsker vi også Twin Peaks. Super ide at lave en dag ud af det med maden også. Lækre ting I fik, især de donuts der!

Send en kommentar