torsdag den 24. marts 2011

Kaffe gennem filtret

For nogle måneder siden kom jeg grueligt galt afsted hos den kære Hausfrau, Julia, da jeg i en indlægskommentar kastede grums over hendes flotte Moccamaster. "Skrummel", kaldte jeg den vist. Det fortrød jeg bittert. Bittert som den bitreste kop kaffe.
Julia blev mildest talt forarget og ord som "dælme", "sgu" og ikke mindst "mega" fyldte hendes svar, som dog afsluttedes med et trøstende ";)"

Siden er meget kaffe løbet gennem filtret, og det gælder faktisk også hos os - for nu har jeg selv købt en kaffemaskine.


Jeg har ellers sværget til stempelkaffe i mange år, men pludselig en morgen vågnede jeg og savnede lyden, duften, kontakten, filtret. 
Dertil kommer, at jeg har fået en herlig kaffebrun Steltonkande med plads til en hel liter af det uundværlige bryg.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den var fin Jesper. jeg har også lige været på jagt og nu har en mintgrøn Stelton fået lov at bo hos mig:)

Vh Julie fra vuggeren

Julia Hausfrau sagde ...

Så fik du dit eget skrummel alligevel, hva? Glæder mig til at komme på besøg i jeres nye hybel :)

Trine Cecilie sagde ...

Jeg kan faktisk virkelig godt følge dig i, at en helt ordiner kaffe kan være højt savnet! Jeg overvejer også, at købe mig en kaffemaskine - helt med samme begrundelser som dig.

Trine Cecilie sagde ...

Mener ordinær ;-)

Anita Konge sagde ...

Er imponeret over at I har kunne undvære en så længe. Hvad slår visheden om at der venter en liter klar kaffe i den, hos os, limegrønne steltonkande:)

Send en kommentar