lørdag den 1. oktober 2011

Mors' drenge


Jeg tager et smut til Århus i dag for at øve Jesper P-repertoiret op sammen med Jesper Paakjær. Om en lille uge tager vi nemlig til Nykøbing Mors for at give vores efterhånden traditionelle årlige koncert.

Jesper Paakjær og jeg gik på Morsø Gymnasium sammen. Det var også her vi fandt sammen i duoen Jesper P og skrev de fleste af vores sange. Siden vi blev studenter har vi stort set besøgt gymnasiet hvert år og spillet i forskellige forbindelser. Sidste år havde vi teatersalen en hel time til at lave et decideret show for alle skolens 300 elever - det var en fantastisk oplevelse!
I år bliver noget anderledes, da vi skal spille til et støttearrangement, eleverne selv har stået for. Som scene har de lånt værtshuset Morsø nede i byen, så mon ikke stemningen bliver en anden end i skoletiden.

Gymnasieeleverne er et skidegodt publikum! Der er altid nogle 2. og 3. G'er, som har hørt os før og er glade for at have os tilbage, men samtidig er der nogle nye hoveder blandt 1. G'erne. 
Jeg glæder mig!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar