Jeg havde ikke de store forventninger til 'Roadkill' (2001), da jeg købte den til en tyver i Blockbuster - havde måske ventet en halvdårlig og et billigt grin. Men jeg blev postivt overrasket!
Allerede i introen poppede J. J. Abrams op som producer og forfatter. J. J. Abrams er en dygtig, visionær altmuligmand i Hollywood, som blandt andet har stået bag min yndlingsserie 'Lost'. Helt tilfældigt viste han sig altså også at være en af hovedkræfterne bag 'Roadkill', og pludselig begyndte jeg at få forventninger til denne horror-thriller.
Allerede i introen poppede J. J. Abrams op som producer og forfatter. J. J. Abrams er en dygtig, visionær altmuligmand i Hollywood, som blandt andet har stået bag min yndlingsserie 'Lost'. Helt tilfældigt viste han sig altså også at være en af hovedkræfterne bag 'Roadkill', og pludselig begyndte jeg at få forventninger til denne horror-thriller.
Brødrene Lewis og Fuller tager på roadtrip for at hente en veninde, og på vejen finder de en gammel CB radio, som stiller dem i kontakt med lastbilchaufførerne på landevejen. Lewis udgiver sig for at være en fræk dulle, og sådan lokker brødrene en ensom chauffør, Rusty Nail, hen på et motel, hvor der venter ham en pinlig overraskelse. Det viser sig imidlertid at Rusty Nail ikke har helt den samme opfattelse af humor, som Lewis og Fuller...
'Roadkill', eller 'Joy Ride' som filmen oprindeligt hedder, er en velfungerende blanding af thriller og horror - og sammenligningen med Alfred Hitchcock er nærliggende. Helt konkret er der motelscenerne, som naturligvis leder tankerne hen på 'Psycho', men 'Roadkill' har i sin enkle spændingsopbygning en del tilfælles med filmene fra denne "Master of Suspense".
En tredjedel af 'Roadkill' foregår bag rattet i brødrenes Chrysler, hvor radiosamtalerne med Rusty Nail skaber nervepirrende øjeblikke. Situationen kan sammenlignes (og bliver det også i filmen) med et online chatroom, hvor man udgiver sig for at være en anden, end man er. Det starter som en uskyldig leg, men spørgsmålet er, om man i stand til at stoppe, mens legen er god?
'Roadkill' fungerer også, når den bliver mere actionpræget. Her hentes især inspiration i slashergenren med Rusty Nail som den morderiske stalker. Vi får ham aldrig at se tydeligt, men i mørket kan det skimtes, at han er vansiret, som mange af filmhistoriens andre store slasherikoner.
At Rusty Nail overhovedet gennemskuer Lewis og Fuller som jokens bagmænd er usandsynligt - og at han derefter formår at følge ubemærket efter dem i sin gigantiske truck og finde ud af personlige oplysninger om dem undervejs er nærmest umuligt. Det giver ham en magisk og manisk overmenneskelighed, som også er typisk i slashere.
Sidst men ikke mindst slutter 'Roadkill' som det hører sig til i slashergenren; åbent, med et allersidste gys. Der er naturligvis kommet en efterfølger; 'Joy Ride 2: Dead Ahead' (2008), som vist desværre udelader det velfungerende thrillerelement for at få plads til mere slash.
'Roadkill', eller 'Joy Ride' som filmen oprindeligt hedder, er en velfungerende blanding af thriller og horror - og sammenligningen med Alfred Hitchcock er nærliggende. Helt konkret er der motelscenerne, som naturligvis leder tankerne hen på 'Psycho', men 'Roadkill' har i sin enkle spændingsopbygning en del tilfælles med filmene fra denne "Master of Suspense".
En tredjedel af 'Roadkill' foregår bag rattet i brødrenes Chrysler, hvor radiosamtalerne med Rusty Nail skaber nervepirrende øjeblikke. Situationen kan sammenlignes (og bliver det også i filmen) med et online chatroom, hvor man udgiver sig for at være en anden, end man er. Det starter som en uskyldig leg, men spørgsmålet er, om man i stand til at stoppe, mens legen er god?
'Roadkill' fungerer også, når den bliver mere actionpræget. Her hentes især inspiration i slashergenren med Rusty Nail som den morderiske stalker. Vi får ham aldrig at se tydeligt, men i mørket kan det skimtes, at han er vansiret, som mange af filmhistoriens andre store slasherikoner.
At Rusty Nail overhovedet gennemskuer Lewis og Fuller som jokens bagmænd er usandsynligt - og at han derefter formår at følge ubemærket efter dem i sin gigantiske truck og finde ud af personlige oplysninger om dem undervejs er nærmest umuligt. Det giver ham en magisk og manisk overmenneskelighed, som også er typisk i slashere.
Sidst men ikke mindst slutter 'Roadkill' som det hører sig til i slashergenren; åbent, med et allersidste gys. Der er naturligvis kommet en efterfølger; 'Joy Ride 2: Dead Ahead' (2008), som vist desværre udelader det velfungerende thrillerelement for at få plads til mere slash.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar