Hvis først jeg bestemmer mig for det, kan jeg blive frygteligt revet med af en film. Jeg tager mig til hovedet, holder mig for øjnene, bider negle, stamper i gulvet & gisper ved det mindste chok.
I går, da rulleteksterne til 'Black Swan' begyndte & loftlyset langsomt tændtes, sagde den fremmede dame i biografsædet ved siden af kækt til mig: "Du havde nok ikke regnet med, det var en gyser, du skulle se?!"
Det er efterhånden to uger siden, 'Black Swan' havde premiere, så jeg var meget imponeret over en næsten fyldt sal i BioCity. Den megen snak under reklamer & trailershows afslørede et publikum bestående næsten udelukkende af piger. Jeg er heller ikke sikker på, de alle sammen havde regnet med, det var en gyser, de skulle se.
Stort set alle anmeldere har kommenteret instruktøren Darren Aronofskys spring fra den grove 'The Wrestler' med slidte, pumpede Mickey Rourke i hovedrollen, til 'Black Swan' med bløde, radmagre Natalie Portman.
Den ene film er brun & grumset, mens den anden er sort/hvid & ren. Umiddelbart er de vidt forskellige, men de spiller alligevel sammen.
De skildrer en wrestlers & en ballerinas ekstreme udvikling, henholdsvis efter & før et stort gennembrud. Begge ender på samme katastrofale, men nødvendige, måde.
Sjovt nok ender 'Black Swan' som den mest maskuline film, efterhånden som den uskyldige ballerina Nina opdager sine mørke sider, så hun kan udfylde hele hovedrollen i 'Svanesøen'.
I 'The Wrestler' tvinges Randy 'The Ram' Robinson væk fra ringen på grund af svigtende helbred, og han forsøger desperat at skabe et almindeligt liv & genvinde sin datters kærlighed.
De to film lokker forskellige målgrupper i biografen, men leverer egentlig noget helt andet end forventet.
Men takket være den grove æstetik i 'The Wrestler' glider dramaet lettere ned, og på samme måde med den fine 'Black Swan', som faktisk er rendyrket gys med torturporno en 'Saw'-film værdig.
Kald mig bare fordomsfuld, men det tror jeg altså ikke, alle pigerne i BioCity havde regnet med, de skulle se.
Men takket være den grove æstetik i 'The Wrestler' glider dramaet lettere ned, og på samme måde med den fine 'Black Swan', som faktisk er rendyrket gys med torturporno en 'Saw'-film værdig.
Kald mig bare fordomsfuld, men det tror jeg altså ikke, alle pigerne i BioCity havde regnet med, de skulle se.
'Black Swan' er i dén grad seværdig for alle, og jeg kan anbefale, at man ser 'The Wrestler' enten før eller efter. Dén kan købes for sølle 25 kroner i Stereo Studio.
4 kommentarer:
Jeg glæder mig SÅ meget til at se den!
Du rammer hovedet lige på sømmet! Det er i den grad fedt at der er "byttet om" på handlingerne i de to film, så fyrene bevidst kommer i kontakt med deres følsomme sider - og piger får lyst til at hive deres negle af.
Jeg vil dog ikke gå så lagt at kalde det en gyser - for dem tør jeg ikke se, men denne havde jeg det fint med. Faktisk havde jeg det fantastisk med den :)
Du kan roligt glæde dig, Julia:)
Kim, selvfølgelig er den meget mere end en gyser, men det var helt klart den side, der trådte frem, da jeg så den. Måske var det pigehvinene i salen, som fik mig til at synke endnu længere ned i stolen:)
Okay, ja, så ordet rendyrket er måske lidt voldsomt, det kan jeg godt se:)
Send en kommentar