Efter nogle mindre startproblemer med mit trådløse tastatur, er jeg for alvor kommet til at Mac'e!
Det første jeg gjorde var at hente en såkaldt 'widget' med DRs netradio. Den indeholder alle de kanaler, man også kan høre over DAB'en - her ligger de bare i en smart spilleliste på Skrivebordet.
Nu hører vi DR Jazz 24/7! Det er fantastisk stemningsfuldt som baggrundsmusik - men i går blev der altså skruet op, da jeg hørte Daimi synge sangen om 'Lillian'. Jeg er kæmpefan af Daimi og hendes lækre bløde & sprøde stemme. 'Lillian' havde jeg aldrig hørt før, men den er gået direkte ind under gåsehuden på mig.
I eftermiddag var jeg omkring iTunes for at købe sangen, og jeg har simpelthen været så fræk at lægge den ud på YouTube, så andre også kan få fornøjelsen.
Værsgo!
1 kommentar:
Hej Jesper
Fantastisk nummer. Tak for en lytter. Prøv at lytte til Lise Reinau. Hun lavede en plade som hed Lise for alvor/Lise for sjov engang i 70erne, og den er meget lytteværdig. Der er et par Bossa nummer på - bl.a. en sang, hvor hun synger op fra en portugisisk parlør. Jeg ved ikke om du kan finde det på nettet, for selve vinylen er lidt svær at få fingrene i. Men den er også udgivet på cd.
/Karen
Send en kommentar