Hvis jeg ikke havde lyst til burger før, så fik jeg det da efter Hausfrauen Julias indlæg: 'Saa er der serveret!' Derfor var der denne sene søndag aften ikke andet at gøre end at få bragt to gange 200 gram med en stor bakke pommes frites ud til Friskoparken.
Vi er altid lidt på herrens mark, når det kommer til den klassiske burger; bolle, bøf, ost & grønt samt masser af salte friturekartofler. Man kan få dem mange steder, men de er sjældent gode nok. Jeg laver dem selvfølgelig bedst selv, men det svage punkt er pomfritterne - de skal bare være grillbar!
Byens Burger i Thorvaldsensgade har, udover et fantastisk skilt over indgangen, et godt bud på en god burger - desværre er vi blevet skuffet en del gange, og det tager altid så pokkers lang tid.
I aften ringede en flink mand på døren ti minutter før aftalt med to skønne, smagfulde Burgere fra Byens.
Ummenum & guffeliguf!
2 kommentarer:
Velbekomme!
Byens burger har mere end et fantastisk skilt. De har også deres helt egen sang...Eller næsten, ihvertfald. Det er Johnson der synger om dem, hvis jeg ikke tager fejl ;)
Det er nemlig Johnson i ét af hans allermest skingre øjeblikke!
Nik & Jay synger på et tidspunkt om Joe & the Juice... det alene siger utroligt meget om forskellen på de to rapnavne:)
Send en kommentar