Jeg har endelig fået set den engelske selvtægtsfilm 'Harry Brown' med Michael Caine i titelrollen som den tidligere marinesoldat, der gør sig selv til dommer, jury og bøddel overfor en bande unge kriminelle.
Ligesom Clint Eastwoods 'Gran Torino' skildrer 'Harry Brown' et miljø, hvor ordenshåndhæverne er så uduelige og magtesløse, at en ensom, ældre samfundsborger med intet at miste ser sig nødsaget til at tage loven i egen hånd.
Clint Eastwoods Walt Kowalski fremstår mest eftertænksom, da han giver lømlerne, hvad de fortjener uden selv at få blod på hænderne. Det samme kan ikke siges om Michael Caines Harry Brown, som dog også er langt mere følelsesmæssigt involveret.
Det er frygteligt at overvære, hvordan banderne i første halvdel af 'Harry Brown' styrer kvarteret med djævlens vold og magt - og derfor er det også en fornøjelse at se de unge mennesker falde én for én for den gamle mands hævngerrige fødder. En tvivlsom fornøjelse måske - men ikke desto mindre en fornøjelse.
Jeg kan i øvrigt også anbefale en tredje selvtægtsfilm; 'Hobo With a Shotgun'. Her ses den seje gamle mand Rutger Hauer som mishandlet vagabond i en by totalt blottet for lov og orden.
'Hobo With a Shotgun' er en ny film, men den er lavet i den efterhånden velkendte Grindhouse-stil med masser af blod og splat. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, det er den voldeligste film, jeg nogensinde har set. Meget anbefalelsesværdig - ligesom 'Gran Torino' og 'Harry Brown'.
