søndag den 18. marts 2012

Lego kender ingen alder


Nogle vil måske sige, Arthur er for lille til at lege med Lego... Arthur vil helt sikkert være uenig! I dag har han fået Lego-hovedkrukken ned for at lege med de mange minifigurer, den er fyldt med. Han passer godt på dem og har fuldstændigt fattet konceptet med at skille ad og bygge på nye måder.
Nogle vil omvendt måske sige, jeg er for gammel til at lege med Lego... jeg er helt uenig! Jeg elsker deres Minifigures, og det hele når nye højder, når jeg samler dem sammen med Arthur.
Imens begyndte Mejse på den tredje ramme, så serie 5 og 6 af minifigurerne også kan komme op at hænge på væggen ved siden af de fire første. Så bliver Lego-hovedkrukken tømt, men heldigvis kommer den syvende serie snart, og det ser som sædvanligt fuldstændigt fantastisk ud!!!



2 kommentarer:

Cecilie L. sagde ...

Jeg elsker lego... vi har sådan et fantastisk spil, der hedder Lego Creationary - en slags "byg og gæt". Værd at anskaffe sig!

Jesper Pedersen sagde ...

Det har jeg godt set på loppemarkeder flere steder. Måske man skulle overveje det :)

Send en kommentar